Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
94 Dampmaskinen. Nisten, og saavel denne Aabning, som Risten selv, ere ial- mindelighed hævede i en lille Vinkel, for at lette Brændslets Fremrykning under en fremskridende Forbrænding. Naar der skal lægges frisk Brændsel paa Risten, saa læg- ger man det blot i Ovnhullct. Her bliver det tildeels udsat for en Deel af Heden af de pa-a Risten brændende Kul, og nogenledes afsvovlet. Ildstedsdoren er forsynet med smaae Aabninger, for at en lille Luftstrom kan stryge derigjennem og drive Nogen, som er udviklet ved Afsvovlingen af de friske Kul, over den glodende Ild paa Risten, hvorved Nogen for- brændes, gaaer over i Jldkanalen i Flamme, og saaledes om- kring Kjedlen. Naar nu Ildstedet skal forsynes, saa aabnes Doren for Ovnhullet og de derpaa lagte, tildeels afsvovlede, Krrl skydes hen paa den forreste Deel af Risten. I Begyn- delsen, da Forbrændingen er ufuldkommen, endskjondt den skrider hurtig fremad, opstiger der en tyk, sort Rog; men Luften, som strommer igjennem Aabningerne i Doren, forer Rogen over Ilden, og den gaaer derpaa i Flamme over i Jldgangen. Naar £vnen igjen maa forsynes med Brændsel, ere de tidli- gere indkastede Kul fuldkommen forbrændte, og skydes derfor til den bageste Deel af Risten, forend der bringes andre Kul ind fra Ovnhullet. Aabningerne i Jldstedsdoren ere forsynede med Dæksler, saa at Fyrpasseren, efter Behag, kan lade Luft strømme der- igjennem. Ildstedets Virksomhed er, for en stor Deel, afhæn- gig af en passende Indstrømning af Luften igjerincm Ovn- hullet. Lader man indstrømme mindre Luft, end der er nod-, vendig til Kullenes vedvarende Forbrænding, saa bliver en Deel af Rogen ikke fortærer; indstrommer der formeget, saa bliver Ildens Virkning svækket ved Kjedlens Afkjoling. Overveier man den beskrevne Fremgangsmaade, saa vil det let indsees, at det er aldeles umueligt nt styre Lufttrækket saaledes, at det hverken bliver for stærkt eller for svagt. Aabnes Do- ren for Ildsteder, for at der kan indlægges friske Kul og de tidligere indbragte Kul skydes ind paa Risten, saa kan Fyrpasseren ikke mere styre Lufttrækket, og selv til andre Tider, naar Doren er lukker, kan man ikke forlade sig paa hans Duelighed og Opmærksomhed. Disse Mangler have havt til Folge, at Dampmaskine - Ekerne, istedetkor at spare Brændsel, have erholdt betydelige forøgede Omkostninger ved at anvende saadanne Ildsteder.