Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Maskiner med to Cylindre. 101 og O aabnede, og Stcemplets Nedgang bevirkes da paa den Maade, som vi allerede have beskrevet. Hanerne bevæges af Maskinen selv paa samme Maade, som vi, i lignende Tilfælde, have angivet. Efter Beregning vil disse Maskiner omtrent udrette det samme som Watt's enkeltvirkende Maskiner. Det synes alligevel, at der ved de udforte Forandringer af Principet ikke er opnaaet nogen til- svarende Fordeel, da man nu ikke mere bygger Maskiner af denne Slags. 76. Anvendelsen af to Cylindre blev rgjen forsogt af Arthur Woolf i Aaret 1804. Han fik Patent paa at anvende Damp af hoi Spændkraft i Maskiner med to Cylindre. Efter hans Angivelse vil han have fundet ved Forsog, at Damp, der opstiger under en Sikkerheds-Ventil, som er belastet med de vist Antal Pund paa Qvadrattommen, virker meb en Spænd- kraft, lug Atmosphærens Tryk, naar den kan udvide sig lige- saa mange Gange i Rumfang, som dens Tryk paa Qvadrat- tsmmen udgjor, udtrykt i Pund. Var f. E. Sikkerheds-Ventilen belastet med fire Pund paa Qvadrattommen, saa vilde Dam- pen, efter at have indtaget er siregange saa stort Rum, virke med samme Krast, som Atmosphæren. Man maa i dette Til- fælde forudsætte, at Karret, i hvilket den har udvidet sig, har samme Temperatur, som Dampen havde, forend Udvidelsen. Det lader sig vanskelig forklare, hvorledes en Mand med Woolfs Erfaring i Dampens practiske Anvendelse, kunde for- ledes til en saa grov Vildfarelse, som indeholdes i hans An- givelser, hvilke blcve fremlagte, da han ansogte fil Patent; og det er endnu mere uforklarligt, hvorledes de Forsog ere blevne anstillede, som,, have ledet ham til Slutninger, der indeholde haandgribelige Modsigelser, og desuden ei lade sig forene med spændige Legemers Egenskaber, hvilke dengang vare velbekjendte. Vilde man antage, at Dampen ved ethvert Punds Vægt, som blev foiet til Sikkerheds-Ventilen, var istand til, naar den kunde udvide sig i et forholdsmæssigt storre Rum, al virke med en Spændkraft, lkig Atmofpheerens Tryk, saa vilde deraf folge, at der maatte være et naturligt beflægtet Forhold, imellem det atmosphoeriske Tryk og Pund-Vægten! Det er besynderligt, at Woolf kunde oversee, at hans Grundsætning, om den endogsaa paa et Sted blev erkjsndt for rigtig, paa et andet, under en