Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Cartwright's Maskine. 105 og at Stæmplets Bevægelse t Begyndelsen fremffyndes, men er ikke eensformkg. Dersom Stæmplet fra Begyndelsen blev bevæget eensformigt, saa maatte der Tryk, hvormed det drives, nodvendig være fuldkommen lüg den Modstand, som det har at overvinde, og naar da Dampens Tilstrømning fra Kjedlen blev afspærret, kunde Stæmplet, blot formedelst Ligegyldig- heds-Loven*) fortsætte Bevægelsen, da Dampens Tryk oiebkikkelig vilde blive ringere end Modstanden, og efterat Stæmplet var vandret igjennem et meget lille 9ium, vilde det vige tilbage imod Dampen og standse. Men Dampen ud- over i det Dieblik den afspærres et Tryk, der er meget større end Modstanden, og vil altfaa vedblive at drive Stæmplet, indtil dens Kraft ved Udvidelse er formindsket saameget, at den er liig den Modstand, som skal overvindes. Da ophorer Dampens fremdrivende Kraft, og Stæmplet bevæges kun ved dets Inerti. Dampen bor derfor ikke afspærres, førend den har udvidet sig saameget, nt dens Tryk svarer til den Modstand, der skal overvindes, og saa nær har fuldbragt et Slag, at Stæmplet, formedelst Ligegyldigheds-Loven, kan bevæge sig vi- dere. 78. I Aaret 1797 erholdt den engelske Geistlige Cartwright, bekjendt ved flere mechaniske Opfindelser, et Patent paa nogle Forbedringer ved Dampmaskinen. Hans Opfindelse er saa skjon og simpel, ak vi, omendskjondt den ikkr er bleven udfort, ei kan forbigaae den. Damproret, der udgaaer fra Kjedlen, er betegnet med B (Fig. 49). Igjennem Ventilen T kan Dampen stromme ind over Stæmplet. Det krumme 9?oe 1) danner en Forbin- delse imellem Cylinderen og Fortætteren, hvilken sidste er ind- rettet paa en eiendommelig Maabe. Cartwright vilde fortætte Dampen uden Jndsproicning, idet han bragte den i Berorelfe med en meget udstrakt kold Overflade. I dette Diemed indrettede han en Fortætter, bestaaende af to Cylindre, ncesten af lige Størrelse, hvilke bleve stillede i hinanden, og lod *) Til at frembringe og. forandre en Bevægelse fordres Dirkningen af en Kraft. Efter en almindelig Naturlov vil et Legeme hvile, saalænge det ikke sættes i Bevægelse ved Virkningen af nogen Kraft, og vedblive saalænge i en eensformig retlinet Bevægelse, indtil det tvinges ved en Kraftvirkning til at forandre Sletningen