Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

106 Dampmaskinen. Vandet r den kolde Beholder, i hvllken de vare anbragte, flyde igjennem den indre og omgive den ydre Cylinder. Rummet imellem begge Cylindre dannede saaledes Fortætteren. Luft- pumpen staaer umiddelbar under Cylinderen, og dens Stæmpel, t hvilket ikke er anbragt nogen Ventil, bevæges, ved en For- længelse af Stæmpelstangen. F er et Nor, som forbinder Fortætteren med Luftpumpen og igjennem hvilket den fortættede Damp, ved Ventilen G, bliver afledet under Stæmplets Op- og Nedgang, hvorefter den igjennem et Ror gaaer i Karret H, for igjennem Forsyningsroret I at komme til Kjedlen. I den oversteDeel af Karret er anbragt en Ventil, som aabnes indad, cg som lukke-s ved en Kugle, der svømmer paa Vandets Over- flade. Den sammentrykkede Luft oven over dette Vand driver det igjennem I i Kjedlen. Sammendynges Luften formeget i II, saa bliver Vandets Overflade nedtrykket saa meget, at Kuglen synker, og idet Ventilen derved aabnes, vil Luften und- vige. Luften i. H bliver oppumpet med Vander fra Fortætteren og derefter adskilt fra dette. Antage vi, at Stcemplet stiger til det Dverste af Cylin- deren, saa vil det hæve Ventilen T, medens Styrestangen i Stcempel-Ventilen R siodcr imod det Dverste af Cylinderen, og trykker den derved i dens Leie. Paa samme Tid aabnes en Forbindelse imellem Cylinderen under Stæmplet og Fortætteren ved Roret D. Virker nu Trykket af den igjennem Ventilen T indladte Damp paa Stæmplet, saa vil det gaae ned i det lufttomme Rum. Har Stcemplet naaet den nederste Deel af Cylinderen, saa steder Stangen i Stcempel-Ventilen k paa Bunden og hæver den derved af sit Leie, faa at der aab- nes en Forbindelse med Fortætteren. I samme Dieblik treffet et Fremspring paa Stæmpelstangen Styrestangen i Damp-Ven- tilen T og trykker den i sit Leie. Dampens Tilstrømning bliver derved afspærret, Dampen over Stæmplet gaaer igjennem R i Fortætteren og Stæmplet bliver, efter at være befriet fra alt Tryk, optrukket ved Svinghjulet, som fortsætter den Bevce- gelse, det har erholdt fra den nedad virkende Krast. Vender Stæmplet igjen tilbage til det Dverste af Cylinderen, saa aak eller Hastigheden, ellet aldeles at overgaae til Hvile. Denne Lov, ester hvilken et Legeme forbliver i den Tilstand eller Bevæ- gelse, hvori det engang er kommet, indtil det af en eller anden Aar- sag tvinges til at forandre den, kalder man Ligegyldigheds- Loven.