Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

109 Tiende AssmL. Dampvogne paa Zernbauer. 79. cji de hidtil omhandlede forffjellige Constructioner af Damp- maskiner erholder Dampen, idet den indlades paa den ene Side af Stæmplet, sin Virksomhed, enten i det Hele eller til- deels, ved et paa den anden Side' frembragt lufttomt Rum. Dertil udfordres stedse en afkjolende Indretning og et rigeligt Tillob af koldt Vand. En Dampmaskine af denne Slags maa være af stor Omfang og betydelig Vægt, og er derfor ikke passende til Diemed, som ikkun lade sig forene med smaae og lette Maskiner. Naar man ikke anvender Foctcetnings-Ap- paratet, saa vil Stæmplet'stedse modvirkes af en Kraft, likg Atmosphærens Tryk, og kun den Deel af Dampens Tryk kan benyttes, som bevægende Kraft, der overstiger Atmosphærens Tcyk. Ved Maskiner, som ikke virke ved Fortætning, er det altsaa uundgaaelig nødvendigt at anvende Damp af meget hoiere Tryk, end Atmosphærens, og de kaldes derfor Hoitryk.s- Maski ner. Dog er dette ikke Medes at forstaae, at enhver Maskine, hvori der bruges Damp af hoiere Tryk end At- mosphærens, er en Hoitryks-Maskine; thi t de almindelige Maskiner, som ere byggede efter Watt's Principer, er Sikter- hcds- Ventilen belastet med 3 s 5 Pund paa Qvadrattommen, og i Woolf's Maskiner udvikles Dampen under et Tryk af 30 Pund paa Qvadrattommen. Disse kunde derfor mere passende kaldes Condensations-Maskiner end Maskiner med lavt Tryk, et Ravn, som aldeles ikke er anvendeligt paa Woolf's Maskiner. Hoitryks-Maskiner ere de, i hvilke der ikke frembringes noget lufttomt Num, og Stæmplet altsaa virker imod et Tcyk, som er liig Atmosphærens. I disse Maskiner er der ikke noget Fortætnings-Apparat, nemlig det kolde Vands Beholder, Fortættercn, Luftpumpen, det kolde Vands Pumpe o. s. v., og de bestaae derfor ikkun af Kjedel, Cylinder, Stcempcl og Ventiler. G'n saadan Maskine er folgelig af ringe Omfang, let og ikke kostbar. Den lader sig sgsaa, naac det er nødvendigt, bevæge fra et Sted til et