Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

110 Dampmaskinen. andet, tilligemed den Laft den har at trække, og er derfor iserr- deleshed passende til dette sidste Diemcd. . 80. Hoitryks-Maffinerne vare en af de forst angivne Damp- mastiner. Den i Marquien af Worcester's Udkast til et Hun- drede Opfindelser utydelig beskrevne Opfindelse (see 27) er en Hoitryks-Maskine; thi den der angivne Kraft er Dampens Spændkraft, som virker imod Atmosphærens Tryk. Newcomen anvendte 1705 Ballancen, Cylinderen og Stcemplet paa den atmospheeriske Maskine, og Leupold forenede i Aaret 1720 Ballancen og Cylinderen med Princ'ipet for Hoitryks-Maskinen, og angav den forfte Hsitryks-Maskine, som arbeidede med en Cylinder og Stæmpel. I Fig. 53, see vi Kjedlen A med Ildstedet. Stcemplerne i begge Cylindrene C C'«re forbundne med Ballancerne B B', hvilke ere forenede med Pumperne F F' red Stængerne U1U. Pumperne ere forbundne med det store Ror 8. G er den allerede beskrevne (fee 66) Firegangs- Hane. I den i (Fkg. 53) givne Stilling strommerDampen under Stcemplet P i Atmosphæren, og Stæmplet gaaer ned ved sin egen Vægt. Paa samme Tid driver Dampen Stcemplet P' opad med en Kraft, liig Forffjellcn imellem Dampens og Atmosphærens Tryk. Pumpen F bliver saa- ledes optrukken ved Stangen 11, Stæmplet P' trykker Pum- xestangen R' ned, og driver derved Vandet ind i Roret 8. Kommer Stæmplet P til Bunden af Cylinderen C, og P' i det Dverste af Cylinderen C\ saa bliver Hanens Stilling for- andret, saaledes som Fig. 54 viser. Den Damp, som har drevet Stæmplet P' opad, gaaer over i Atmosphæren, medens Dam- pen, som strommer fra Kjedlen under Stæmplet P, driver det opad, og saaledes stiger P ved Dampens Tryk, medens P' synker ved sin egen Vægt. Paa denne Maade bliver Pum- pcstæmplet II trykket ned, og driver Vandet ind i Roret 8. Pumpestcemplet R' optrcekkes, medens den anden Pumpe atter fyldes, og saaledes gaaer det fremdeles. I den mderste Ende af Roret er anbragt en Ventil, for at forebygge, at Vandet som er drevet deri, ikke skal flyde tilbage. Denne Ventil aabnes opad, og bliver altsaa, da Vandet trykker paa den, desto bedre lukket. Naar Stcemplet gaaer ned, er det Tryk der virker paa Ventilen, storre end Vandets Vægt, og den bliver derfor hcr- vrt, saa at der kan drives mere Vand ind i Roret.