Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
I :• "■-’S Indledende Bemærkninger. er sunket nedad, fuldkommen tomt, indeholder hverken Luft eller noget andet Fluidum, og kaldes derfor et Vacuum. Men indlader man nogen Luft i dette Rum, faa vil den strap udøve et Tryk paa I), hvorpaa Punctet D gaacr nedad, og vedbliver at synke indtil Qviksolvsoilen C D er saameget for- mindsket, at Atmosphcercns Vægt er tilstrækkelig til at boere den tilligemed det Tryk, som Luften i Rummet B D udover paa Qviksolvet. Den Qvantitcet Qviksolv, som i dette Til- fælde synker i Roret, vil naturligviis svare til Trykket af den indtrængte Luft, saa at Trykket af denne Luft kan meget noie beregnes, naar man antager et Pund paa Qvadrattommen for 2 Tommer af Qviksolvet, som er sunket i Roret. Tryk- ket af Luften, eller ethvert andet Fluidum ovenpaa Qviksolvet i Roret kan ogsaa beregnes ved at sammenligne dets Høide med Barometerhoiden. Differencen af Holden vil stedse be- stemme Trykket paa Overfladen as Qviksolvet i Noret. Vig- tigheden af denrre Grundsætning viser sig ved at betragte Dampmaskinens Virksomhed. Den Luft, som, efter vor Forudsætning, er trængt ind i den overste Deel af Roret, trykker paa Qviksolvets Overflade med en Kraft, som er meget storre, end dens Vægt. Var - f. E. Rummet B D (Fkg. 3) fyldt med atmosphærisk Luft i dens sædvanlige Tilstand, saa vilde den udöve et Tryk paa Overfladen I), hvilket var li i g Atmosphærens hele Tryk, om- endskjondt det ikke udgjor et Grau. Den Egenskab, hvorved Luften udover dette Tryk, er dens Spændighed, og denne Kraft formindskes noiagtig i samme Forhold, som det Rum Luften indtager, bliver forstorret. Vi vide saaledes, at atmo- sphærisk Luft i dens sædvanlige Tilstand udover et Tryk paa Overfladen af et Kar, hvori den er indfluttet, der omtrent ud- gjor 14 Pd. paa Qvadrattommen. Dersom Rummet, hvori den er indfluttet, gjores dobbelt saa stort, saa udvider den sig strax og fylder det dobbelte Rum, men taber derved det halve af detts speendige Kraft, og trykker kun med en Vægt af 7 Pund paa hver Qvadrattomme. Forstørres Karrets Indhold fem Gange, saa vil Luften ligeledes udvide sig saameget at den udfylder det, men udover ikkun den femte Deel af dens oprindelige Tryk, eller næsten 3 Pund paa Qvadrattommen. Dette Tab af spoendig Kraft ved Forstørrelse af Lusteus Bo- lumen eller Rumfang, er ikke alene dette, men ogsaa alle andre spændi egen. Vi sinde det derfor ogsaa ved