Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart
Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner
År: 1838
Sted: København
Sider: 247
UDK: 621.1
DOI: 10.48563/dtu-0000023
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
:• "■-’S
Indledende Bemærkninger.
er sunket nedad, fuldkommen tomt, indeholder hverken Luft
eller noget andet Fluidum, og kaldes derfor et Vacuum.
Men indlader man nogen Luft i dette Rum, faa vil den strap
udøve et Tryk paa I), hvorpaa Punctet D gaacr nedad, og
vedbliver at synke indtil Qviksolvsoilen C D er saameget for-
mindsket, at Atmosphcercns Vægt er tilstrækkelig til at boere
den tilligemed det Tryk, som Luften i Rummet B D udover
paa Qviksolvet. Den Qvantitcet Qviksolv, som i dette Til-
fælde synker i Roret, vil naturligviis svare til Trykket af den
indtrængte Luft, saa at Trykket af denne Luft kan meget noie
beregnes, naar man antager et Pund paa Qvadrattommen
for 2 Tommer af Qviksolvet, som er sunket i Roret. Tryk-
ket af Luften, eller ethvert andet Fluidum ovenpaa Qviksolvet
i Roret kan ogsaa beregnes ved at sammenligne dets Høide
med Barometerhoiden. Differencen af Holden vil stedse be-
stemme Trykket paa Overfladen as Qviksolvet i Noret. Vig-
tigheden af denrre Grundsætning viser sig ved at betragte
Dampmaskinens Virksomhed.
Den Luft, som, efter vor Forudsætning, er trængt ind i
den overste Deel af Roret, trykker paa Qviksolvets Overflade
med en Kraft, som er meget storre, end dens Vægt. Var
- f. E. Rummet B D (Fkg. 3) fyldt med atmosphærisk Luft i
dens sædvanlige Tilstand, saa vilde den udöve et Tryk paa
Overfladen I), hvilket var li i g Atmosphærens hele Tryk, om-
endskjondt det ikke udgjor et Grau. Den Egenskab, hvorved
Luften udover dette Tryk, er dens Spændighed, og denne
Kraft formindskes noiagtig i samme Forhold, som det Rum
Luften indtager, bliver forstorret. Vi vide saaledes, at atmo-
sphærisk Luft i dens sædvanlige Tilstand udover et Tryk paa
Overfladen af et Kar, hvori den er indfluttet, der omtrent ud-
gjor 14 Pd. paa Qvadrattommen. Dersom Rummet, hvori
den er indfluttet, gjores dobbelt saa stort, saa udvider den sig
strax og fylder det dobbelte Rum, men taber derved det halve
af detts speendige Kraft, og trykker kun med en Vægt af 7
Pund paa hver Qvadrattomme. Forstørres Karrets Indhold
fem Gange, saa vil Luften ligeledes udvide sig saameget at
den udfylder det, men udover ikkun den femte Deel af dens
oprindelige Tryk, eller næsten 3 Pund paa Qvadrattommen.
Dette Tab af spoendig Kraft ved Forstørrelse af Lusteus Bo-
lumen eller Rumfang, er ikke alene dette, men ogsaa alle
andre spændi egen. Vi sinde det derfor ogsaa ved