Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
»SIWWMWWWW Cl e> sr 2 vs (F *)i r 10 Dampmastinen. Dampe, og det er uundgaalig nødvendig ak lægge Mærke der- til, sov at kunne beregne Virkninger af denne Kraft. 7. Der gives utallige Exempler paa Virkningerne af hine I Egenskaber ved den atmosphæriske Luft, som paatrænge sig vor Iagttagelse. Stopper man Roret og Luftklappen paa en Blæsebælg, faa vil der udfordres en betydelig Kraft til at J trække den S Sideflader fra hinanden. Denne Virkning opstaaer derved, at .ben i Bælgen værende Luft taber sin spændige Kraft ved den mindste Forstørrelse af dens Rumfang, medens Atmosphæren trykker med en usvækket Kraft paa den ydre Overflade. Fores Bælgens Sideflader saameget fra hinanden, at det indre Rum bliver fordobblet, saa virker den indsluttede Luft med en Vægt af omtrent 7 Pd. paa hver Qvadrarromme, medens Trykket paa den yderste Overflade udgjor 14 Pd. paa Qvadrattommen. Der vil derfor udfordres en ligesaa stor | Kraft til at holde Sidefladerne i en saadan Slillittg, som vilde være nødvendig til at bevæge dem sca hinanden, naac enhver Flade blev dreven imod den anden med et Tryk af 7 Pd. paa Qvadrattommen af deres ydre Overflade. Trykker man et Stykke fugtigt Læder saa fast paa en Steen, at der imellem begge bliver et lufttomt Num, saa kan endogsaa en svær Steen blive hævet ved et paa Læderet befæstet Toug, fordi Stenen og Lcederet sammenholdes af Akmosphcerens Tryk. 8. Vi vende os nu til at forklare de physiske Virkninger, som opstaae, naar Legemer meddeles eller beroves Varme. Bliver et Legeme meddeelt Varme, saa er ialmindelighed en Forstørrelse af dets Omfang den umiddelbare Folge, og til samme Tid har Legemet ogsaa en srorre Varmegrad. Man har benyttet begge disse, med hinanden indtreedeude, Virknim ger: Udvidelse og Varmeformerelse) til at beregne den cni efter den anden, og derpaa beroer Indretningen af Thermo metret, der, som bekjendt, bestaaer af et Glasror, som ende sig i en Kugle, der i Forhold til Gjennemsnittet af Aabnin gen i Roret bliver fyldt med Qviksolv eller et andet flydend Legeme, hvorpaa Enden af Roret tilsmeltes. Lader man m paa en eller anden Maade Kuglen paavirkes af Varme, sa rrholder det deri værende Qviksolv en høiere Varmegrad, hvor