Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart
Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner
År: 1838
Sted: København
Sider: 247
UDK: 621.1
DOI: 10.48563/dtu-0000023
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
»SIWWMWWWW
Cl
e>
sr
2
vs
(F
*)i
r
10 Dampmastinen.
Dampe, og det er uundgaalig nødvendig ak lægge Mærke der-
til, sov at kunne beregne Virkninger af denne Kraft.
7.
Der gives utallige Exempler paa Virkningerne af hine I
Egenskaber ved den atmosphæriske Luft, som paatrænge sig vor
Iagttagelse. Stopper man Roret og Luftklappen paa en
Blæsebælg, faa vil der udfordres en betydelig Kraft til at J
trække den S Sideflader fra hinanden. Denne Virkning opstaaer
derved, at .ben i Bælgen værende Luft taber sin spændige
Kraft ved den mindste Forstørrelse af dens Rumfang, medens
Atmosphæren trykker med en usvækket Kraft paa den ydre
Overflade. Fores Bælgens Sideflader saameget fra hinanden,
at det indre Rum bliver fordobblet, saa virker den indsluttede
Luft med en Vægt af omtrent 7 Pd. paa hver Qvadrarromme,
medens Trykket paa den yderste Overflade udgjor 14 Pd. paa
Qvadrattommen. Der vil derfor udfordres en ligesaa stor |
Kraft til at holde Sidefladerne i en saadan Slillittg, som
vilde være nødvendig til at bevæge dem sca hinanden, naac
enhver Flade blev dreven imod den anden med et Tryk af 7
Pd. paa Qvadrattommen af deres ydre Overflade. Trykker
man et Stykke fugtigt Læder saa fast paa en Steen, at der
imellem begge bliver et lufttomt Num, saa kan endogsaa en
svær Steen blive hævet ved et paa Læderet befæstet Toug,
fordi Stenen og Lcederet sammenholdes af Akmosphcerens
Tryk.
8.
Vi vende os nu til at forklare de physiske Virkninger,
som opstaae, naar Legemer meddeles eller beroves Varme.
Bliver et Legeme meddeelt Varme, saa er ialmindelighed
en Forstørrelse af dets Omfang den umiddelbare Folge, og til
samme Tid har Legemet ogsaa en srorre Varmegrad. Man
har benyttet begge disse, med hinanden indtreedeude, Virknim
ger: Udvidelse og Varmeformerelse) til at beregne den cni
efter den anden, og derpaa beroer Indretningen af Thermo
metret, der, som bekjendt, bestaaer af et Glasror, som ende
sig i en Kugle, der i Forhold til Gjennemsnittet af Aabnin
gen i Roret bliver fyldt med Qviksolv eller et andet flydend
Legeme, hvorpaa Enden af Roret tilsmeltes. Lader man m
paa en eller anden Maade Kuglen paavirkes af Varme, sa
rrholder det deri værende Qviksolv en høiere Varmegrad, hvor