Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart
Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner
År: 1838
Sted: København
Sider: 247
UDK: 621.1
DOI: 10.48563/dtu-0000023
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indledende Bemærkninger. . 11
ved det udvides, og optager derfor et større Rum. Da Kugt
lens Rumfang ikke er tilstrækkelig til, at det ophedede Qviksolv
kan indeholdes deri, saa stiger dette op r Roret, og Graden
af Udvidelsen bliver da bestemt ved at iagttage Qviksolvsoilens
Stigning. Udsat for Varme eller Kulde vil Thermometret
vise Afvexlinger og Qviksolvsoilen stige i Varme, samt falde
i Kulde.
Til note Bestemmelse af denne Stigen og Falden tjener
en i Grader inddeelte Scala, der er sorskjeUig efter de for-
skjellige Slags Thermometre. Jalmindelighed betegner den
Delene af et Num imellem to fra hinanden bortsiernede Punc-
ter. Dykker man Kuglen i smeltende Jis, saa falder Qvik-
solvet indtil et vist Punct, hvorved det da bliver staaende
uforandret; bringes Kuglen i kogende Vand, faa stiger Qvik-
folvet til en vis Hoide, ved hvilken del ligeledes beholder dets
Stilling. Uagtet Vandet vedvarende udsættes for Ildens
Paavirkning stiger Qviksolvet ikke mere, men bliver ftaaende
paa et fast Punct. Begge hine faste Puncter er det natur-
lige Jispunct og Kogepunctet*). Varmegraden bestemmes
efter den Hoide, ti! hvilken Qviksolvet vilde stige i Noret
under samme Temperatur.
9.
Den med Temperaturens Forhoielse forbundne Udvidelse
er en af de almindeligste Virkninger cif Varme. Den er alli-
gevel forstjellig i forskjellige Legemer, mindst i faste, storre i
draabcflydende, og siorst i luftformige Legemer. Men ogsaa
de faste Legemer ere modtagelige for denne Udvidelse i forskjel-
lkge Grader. Metaller lade sig lettest udvide, men Metaller
af forskjellige Slags blive ogsaa paa forskjellige Maader udvi-
Rummet imellem begge Puncter bliver i de tre almindelige Ther-
momctre deelt paa forskjellige Maader. Reaumur's Thermometer
deler det i 80; det i Frankrig og Tydfkland stedse mere brugte
Hundrededeels i 100 Grader; begge sætte Jispunctet paa °, Koge-
punctet i hiint paa 80, dette paa 100 Grader. Fahrenheit's Ther-
mometer, almindeligt i England, tæller 180 Grader fra Jispunctet
under 32° indtil Kogepunctet under 212°. Under det naturlige
Jispunct tæller det indtil Nul til det kunstige, som bestemmes ved
en Steddykning i en Blanding af Snee, og Salt. Ved den forste
Opfindelse ; 'r; 'ætret blev dette kunstige Punct antaget efter
den falske c; / ti >g, at Temperaturen af hiin Blanding er
den laveste / 'lig.