Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

197 Trettende Aksnit. Om Dampkraftens Virkning ialmindelighed« ZL^i have i de foregaaende Afsnit udviklet de vigtigste Om« stændkgheder ved de forskjellkge Slags Dampmaskiner og have nu kun nogle Enkeltheder at forklare, som staae i Forbim delse med disse Maskiners Kraft, Virkninger og Indretning. Det er blevet viist i der forste Afsnit, at Vand, under Atmosphærens almindelige Tryk, som holder Ligevægt med en Qviksolv-Soile af 28 Tom., overgaaer fra den flydende til en dampformig Tilstand, naar det stiger til en Temperatur af 80° O?., og at den derved udviklede Damp har en spcendig Kraft, liig Atmosphærens Tryk. Dersom Vandet, under Var- mens Paavirkning, udsættes for et storre eller mindre Tryk, end Atmosphærens, saa vil det koge ved en storre rller ringere Varmegrad, og stedse udvikle Damp af en spændig Kraft, som svarer til Trykket, under hvilket det koger. Det er en ligesaa mærkelig, som vigtig Kjendsgjerning, at man, for at forvandle en vis Vægt af Vand til Damp, bruger den samme Varme- mængde, under hvilket Tryk og ved hvilken Varmegrad Van- det ogsaa maatte koge.. Vi ville nu antage, at et Stæmpel bevæges luft- og damptcec i et Ror, hvis Gjennemsnit svarer til en Qvadcatfods Størrelse, og at der umiddelbar under Stcemplet er en Cubictomme Vand, som udbreder sig i et tyndt Lag paa Bunden af Roret. Stemplet har en Mod- vægt, liig dets egen Vægt, hvilken er anbragt saaledes, at wan kan lade det stige ved Virkeuugen af hvilkelsomhelst Tryk forneden. Lader man Flammen af en Lampe virke paa Bun- den af 9?øret, saa vil Vandet, da det ikke lider andet Tryk, end Atmosphærens, som virker paa Stæmpler foroven, koge en Temperatur af 80° N., og ved Flammens vedvarende Dirkning tilsidst blive forvandlet til Damp. Den Damp- woengde, som er bleven udviklet af den Cubictommc Vand, b" var under Stcemplet, vil udvide sig til en Cubicfod med kn spændig Kraft, liig Atmosphærens Tryk; Stcemplet vil fol- Selig blive hævet err Fod over dets forste Stilling og Rum«