Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart
Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner
År: 1838
Sted: København
Sider: 247
UDK: 621.1
DOI: 10.48563/dtu-0000023
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
Dampmaskinen.
Stemplet var belastet, efterbaanden blev hævet faa bøft,
som Dampens spændige Kraft formanede, og da borttaget
fra Stcemplet, vilde Dampen udvide sig, indtil den holdt
Ligevægt med Akmosphcerens Trvk. Man kan derefter endnu
mere udvide ben, ved at forage Modvægten 'eV paa den allerede
forklarede Maade med en ny Vægt, og bliver Dampen da
fortættet, saa opnaaes alle de Virkninger ved Stoempiets
Nedgang, hvilke vi tidligere bave angivet. Det er ind!»-
sende, at den mechaniske Virkning paa denne Maade betydelig
kan foroges.
129.
Vi have hidtil omhandlet de Virkninger, som kunne frem-
bringes, naar Stcemplet foroven modvirkes af Atmospbærens Tryk,
men som det viser sig af det foregaaende Afsnit, uddrives
Luften i de nye Maskiner indvendig fra, idet Dampen forst
gaaer frit igjenncm alle Canaler, og da undvkger igjennem en
eller anden Ventil, som, da den aabnes udad, forebygger, at
Luften ikke kan stromme tilbage. Stcempelstangen og andre
Dele, som udvendig fra gaae ind i Maskinen, ere ligeledes
saaledes indrettede og forsynede med Olie, at der hverken kan
undvige Damp, eller indstrømme Luft. Vi have altsaa nu
at betragt? Dampens Virkning imod Stcemplet P, naar den
moder en Modstand, der i en eller anden Grad er ringere, end
Atmosphcecens Tryk.
I saadanne Maskiner virker Dampen stedse, saavel umid-
delbar ved sin Kraft, som ved at fortættes. Ville vi beregne
dens Virkninger, uden at tage Hensyn til Gnidningsmodstand
og lignende Omstændigheder, saa have vi kun at bestemme
dens hele Kraft, som virker paa Stcemplet, og at fradragt
Trykket af den Damp, der ikke er fortættet, hvilken modvirker
Stoempiets Bevægelse.
Antage vi, at den hele Kraft, der virker paa Stcemplet,
efter Fradrag af Modstanden af den Damp, der ikke er for-
tættet, udgjor en Ton, og Cylinderens Længde er en Fod,
saa vil enhver Bevægelse af Stcemplet fra den ene Ende af
Cylinderen til den anden, frembringe en mechanist Virkning,
som er liig een Ton, hævet een Fod hoit. Dersom Stoempiets
Størrelse i dette Tilfælde udgjor en Qvadratfod, saa vil
Dampens Tryk være liig Atmosphcrrens, og den Vandmængde,
som i Dampform indeholdes i Cylinderen, vil udgjsre en Eu-
bictomme, hvorimod Dampen indtager en Cubicfod. I samme