Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
208 Dampmaskinen. den mechanist? Kraft, som en Maskine afgiver, eller ffulde af- give, staaer i lige Forhold til Mængden af der fordampede Vand. Vi have ogsaa viist, at den til Damp' overgaaede Vandmængde, under hvilketsomhelst Tryk, staaer i lige Forhold til den Varme, der udvikles ved Brcendflet, og altsaa ogsaa i lige Forhold til Brcendflet selv, saalcenge som Varmen i sam- me Forhold meddeles Vandet. 130. Ved en Maffines Kraft forstaaes det Forhold, i hvilket den er istand til at hceve en vis Last, eller nt overvinde en vis Modstand, og ved dens Arbeidsmængd e, den Last, som den, ved Forbrænding af en vis Kulmængde, kan hæve lobtet til en vis Horde. Da Dampmaskinerne forst kom i Brug, bleve de ialmkn- delighed anvendte til at bevæge Pumper eller Moller, ved hvilke man forhen havde benyttet Heste som bevægende Kraft. Det var derfor i Begyndelsen passende, ja nødvendigt, at angive disse Maskiners Virkning efter dyrisk Kraft, som Fadrikar- beidcre, Bjergfolk og Andre længe havde været vant til. Naar en Maskine derfor var istand til, i en vis Tid at gjore det samme Arbeide, som et vist Antal Heste af Middelstyrke ial- mindelkghev forrettede, saa sagde man, at Maskinen havde saamange Hestes Kraft. Dette Udtryk blev i lang Tid anvendt meget vaklende og ubestemt; men da Dampmaskinen stedse kom mere i Brug, var det indlysende, at der maatte opstaae Forvirring og Uleilighed, naar ikke hiint Udtryk erholdt en saa bestemt Betydning, at de Arbeidere, der vare beffjæs- rigede ved Maskinerne, kunde forstaae hinanden tydeligt, ved al tale om disse Mastiners Virkekraft. Udtrykket Hestekraft havde saalcenge været i Brug, at man fandt det passende at beholde det, og det var kun nødvendigt at komme ovcreens om en Regel, ester hvilken Kraften kunde blive bestemt. Man antog derfor en Hests Kraft af Middelstyrke, som arbeider daglig 8 Timer, som Regel for Dampmaskinens Krast. Smeaton beregnede den mechaniske Virkning, som en Hest kunde frembringe, til 22,916 Pund, bævede en Fod hokt i et Minut; men Desaguliers til 27,500 Pund, hævede til den samme Hoide. Bolton og Watt lod anstille Forsog med de stærke Heste, som bruges i Bryggerierne i London, og efter Resultaterne af disse Forsog antoge de 33,000 engelske Pund, hævede en Fod hoit i et Minut, for en Hests Kraft. Dette