Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

James Watt's Maskine. 47 gjcnnem eu r Overdelen anbragt Ventil B, hvilken aabncs opad og holdeS lukket af en Loftestang, med en Skydevoegt. Ventilens Tryk regulere- derved, at Vægten flyttes til eller fra B. Kjeblen er forenet med Cylinderen C ved et med Hanen D forsynet Hævert-Ror. Paa den overste Deel af Cylinderen C er anbragt en Ventil F, fom lukkes ved en Vægt ligesom B, og et Nor med en Hane G, der aabner for den atmosphæriske Luft. I Cylinderen er der et huult Steempel af Kobber H, som bevæges frit- og svommer paa Bandet. El andet Ror danner en Forbindelse imejlem hun i Cylinder og Bunden af et lukker cylinbriskt Kar X, kaldet ! Luflkammerct. I dette Ror er en opadgaaende Ventil K, og et Ror, der ender sig tragtformig, og som er forsynet med ■ en nedadgaaende Ventil. Fra den nederste Deel af Luftkam- i meret udgaaer et Nor med en Hane M, hvilket kan forlænges I til enhver Holde, hvortil Vandet skal hæves. Gydes der nu i Vand i Tragten, saa gaaer det igjennem Ventilen L, fylder : Roret, stiger i Cylinderen C og hæver det svømmende Stoem- : pel paa Overfladen, indtil det har erholdt samme Heide, som i Tragten. Paa denne Maade kan Cylinderen C fyldes ind- til Randen af Tragten. Hanen G maa imidlertid være aaben, for at Luften kan undvige medens Vandet stiger. Vi ' ville nu antage at der lægges Ild under Kjedlen og derved i udvikles Damp. Aabner man derefter Hanen D og lukker 6, i saa vil Dampen strømme igjennem det hævectdannede Rer, I hvorved Cylinderen forbindes med Kjedlen, nedtrykke det svom- i mende Stæmpel og drive Vandet i det nederste Leer. Da \ byennemgangen ved Ventilen L, som aabncs nedad, er spær- ret, saa aabner Vandet Ventilen K og gaaer ind i Luftkam- t; Meret I. Er Stæmplet II trykket ned til Bunden af 'Cylin- ! deren, saa lukkes Hanen I) og G aabneo', for at Dampen fan gaae over i Atmosphceren. Cylinderen blivet da fyldt fra ' dragten, som forhen, og naar man har lukket Hanen 6 og aab- net 1), saa bltm Arbejdet fortsat og mere Vand drevet ind i Luftkammeret F. Medens dette skeer, bliver den i hiint Kar oprindelig værende Luft sammentrykket over Vandet, og dens spoendige Kraft nokagtig forøget i samme Forhold, som Rumfang formindskes. (See 6.) Antage vi at den halve Deel af Karret I er bleven fyldt med det inddrevne S3 (mb, saa har den over Vandet værende Luft, da den er bragt til det halve af dens Volumen, erholdt en dobbelt spændig Krast, og udover derfor paa Vandets Overflade et Tryk, der