Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

48 Dampmaskinen. er dobbelt saa stort som Atmosphærens. Ere 4 af Kamt fyldte med Vand, saa bliver Luften sammentrykket til -? af dens Rumfang og udover da et Tryk af tre Atmosphærer M Vandets Overflade. Aabnes nu Hanen M, saa vil Trykket af den sammcntrykkede Luft drive Vandet op i Noret N, og det vil vedvarende stige indtil Vandssilen holder Ligevægt metv den sammentrykkede Luft. Er Halvdelen af Karret I fyldt Wand og Hanen M aaben, saa vil Vandsoilen i N stige till en Hoide af 32 Fod, fordi Trykket af 32 Fod Vand er likg At- mosphæcens Tryk; og medregnes dette, saa erholder man i det Hele eb^Tcyk af to Atmosphærer, som holder Ligevægt med Luften i I, der er sammentrykket til det halve af dens Rum- fang. Dersom 4 af I fyldtes med Vand, saa vil Luften boere en Soile af 64 Fod i N, thi en saadan Soile udover, tilligemed Atmosphærens Tryk, som hviler paa den, et Tryk, der er tre Gange saa ftort, som Lufttrykket, hvilket holder Ligevægt med den komprimerede Luft i 1, der er sammentryk- ket til -5- af dens oprindelige Rumfang, Denne Maskine taber, da Fortætnings-Pn'ncipet ikke be- nyttes, 25 Fods Hoidc, lodret hævet. Overalt staaec den i enhver Henseende under Savery's og Nesvcsmen's Maskiner. 45. Esterat Newcomen havde bygget sin atmosphæriffe Ma- skine, forlob næsten et halvt Aarhundrede, uden at der skeett noget vigtigt Skridt til Dampmaskinens Forbedring. Imid- lertid havde den beromte Smeaton henvendt særdeles Opmcerk- somhed paa Forholdene af de enkelte Dele i den atmosphæriffe^ Maskine og bragt den til en saadan Fuldkommenhed/ fond ben, efter Principet, hvorpaa den beroede, ikke alene syntes, at kunne naae, men ogsaa siden har naaet. James Watt, et i Mecha-nikkens Historie hoit beromt. Navn, begyndte i Aaret 1763 sine Forjog over Dampens Spcendighed. Han var fods 1736 i Greenack i Skotland kom i sit sextende Aar, som Lærling, til enNmathematisk In- strumentmager, hoZ hvem han blev i sire Aar. Derpaa gik. han til London, hvor han vedvarende opoffrede sig for sit Fag, indtil hans svækkede Sundhedstilstand tvang ham til at vende tilbage til Skotland. Han bosatte sig i Glasgow, foc at drive sin Haandtering, og blev 1757 ansat som mathema- tisk Instrumentmager vcb1 det derværende Universitet. Dette ledede til et Bekjendtskab med den beromte Ur. Robison, forti