Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

James Watt's Maskine. 49 dengang studerede i Glasgow, og henvendte Watt's Opmærk- somhed paa Dampmaskinen. Ved sine forste Forsog anvendte han Damp af hoit Tryk; men Faren ved nt Kjedlen spræn- ges, den Vanskelighed at holde Sammenfoiningerne tætte, og andre ugunstige Omstændigheder bevægede ham dengang til at opgive sine Undersøgelser. 46. I Vinteren 1763 blev Watt overdraget at forbedre Mo- dellen til en atmosphceriff Maskine, som tilhorte Universitetet, og ■ dette foranledigede ham til igjen at henvende sin Opmærksom- hed paa Dampmaskinen. Bed at anstille Forsog med denne ! Model fandt han, at Dampfocbruget var saa stort, at der i maatte forodes langt mere, end der udfordredes til Stcemplets i Bevægelse. Hans forste Slutning var, nt Metallet, hvoraf :! Cylinderen bestod, Messing, var en altfor god Varmeleder, j og at derfot megen Varme tabtes. Han gjorde nu nogle For- sog med Træ-Cylindre, som han lod gjennemtrcekkes af Lin- : olie, men han opgav snart igjen denne Tanke. Videre Ve- tragtninger overbeviste ham om, at Principet for den atmo- sphæriske Maskine medfortc en overordentlig Dampforodelse. Man vil let kunne indsee dette. Er Cylinderen saaledes fyldt med Damp, at denne holder Ligevægt med Athmosphcerens > Tryk paa Siæmplet, saa maa den ogsaa have samme Tempe- ratur, som Dampen. Ved det kolde Vands Jndsproit- ning danner Dampen, fom forener sig med Vandet, en Masse ' af varmk Vand paa Vunden af Cylinderen. Dette Vand koger, da det ikke er underkastet Atmosphcercns Tryk, under ; en meget lav Temperatur, og udvikler derfor Damp, som mod- ■ virker Stæmplets Nedgang. Cylinderens Varme understytter ; selv denne Virkning, og for at tilveiebringe et, saavidt mu- lig, fuldkommen lufttomt Rum, var det nødvendigt, at ind- sproite saameget koldt Vand, som udfordredes til at bringe Temperaturen i Cylinderen under 30° R., og følgelig at af- kiole selve (?ylilOeren til samme Temperatur. Under disse Omstændigheder fandt Stæmplets Nedgang vel meget ringe Modstand af Dampen i Cylinderen; men ved den paafolgende Stigning indtraadte en umaadelig Dampforodelse; thi den ■■ bndec Stcemplet indstrommede Damp blev okeblilkelig fortættet bed ben kolde Cylinder og det afkjolende Vand, og dette vedva- rede indtil Cylinderen igjen var opvarmet til 80°, en Viar- megrad, som hele Cylinderen maatte opnaae, førend Stignn-