Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

50 Dampmaskinen. gen kunde skee. Heri laae altsaa en tydelig Aarsag til den store Varmeforodclse. Hver Gang Stæmplet gik ned skulde Cylinderen afkjoles til 30°, og ved hver Stigning igjen opvarmes til 803. Det var derfor et Sporgsmaal, om den, ved det mere fuldkomne lufttomme Rum, opnaacde Kraft svarede til den store Mængde Brændsel, som udfordredes til at frem- bringe et lufttomt Rum; og det syntes i det Hele taget mere fordeelagtigt ikke at afkjole Cylinderen til en saa lav Tempe- ratur, og følgelig at arbeide med en, i Forhold til et mere ufuldkommen lufttomt 3eum, formindsket Kraft. Watt saae nu at der ved denne Maskine kun var to Til- fælde mulig: den maatte enten bruge meget eller lidet afkjo- lende Vand. Naac der brugtes meget, saa var det lufttom- me 9?um fuldkomment, men da blev Cylinderen afkjolet og der maatte forodes saace meget Brændsel, for at opvarme den. Brugte man derimod lidet, saa blev der nogen Damp til- bage, som modvirkede Stcemplets Nedgang og derved berøvede Atmosphcerett en Deel af dens Kraft. Der fremtraadte nu den store Opgave, at fortætte Dampen, uden at afkjole Cy- J linderen. Den ringe Mængde Vand, som fyldte Cylinde- ren i Dampform, og den store Mængde Indsproirm'ngs-Vand som Cylinderen meddeelte sin Varme, bevægede Watt til at. undersøge i hvilket Forhold Vandets Masse i flydende Til- stand staaer til den dampformige Masse, og hvilket For- hold der finder Sted imellem Varmegraderne, som det inde- holder i denne forsksellige Tilstand. Han fandt ved Forjog, at en Cubictomme Vand giver omtrent en Cubicfod Damp, og at denne indeholder saamegen Varme, som udfordres til at opvarme en Cubictomme Vand til omtrent 1000° Fahrenheit; (See 15) dette overraskede ham, da Thermomctret angav samme "Varmegrad for Dampen, som for Vandet, af hvilket den blev udviklet. Hvad blev der nu af al den Varme, som / Dampen indeholdt, og som ikke blev angivet af Thermome-' tret? Watt gjorde den Slutning, at denne Varme pact en eller anden Maade bidrog til at holde Bander i dets ni)t | Form. Forundret over denne besynderlige Omstændighed med- j deelte han den til den berømte Naturforsker Di*. Black, da. forklarede ham sin Theorie om den bundne eller latente Var- nie, som han allerede nogen Tid forhen havde foredraget i? Glasgow, men hvorom Watt ikke vidste noget. „Saaledes Z snublede jeg," siger Wart, „over en af de vigtigste Kjendsgjec- ' runger, hvorpaa denne Lære er bygget,"