Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
Watt's dobbelt virkende Dampmaskine. 69 ' ved en Stang G E, af samme Længde, som AB, der bevæ- ges paa Tapperne G og E. Da AG ved denne Indretning stedse er parallel med B E. saa ville Puncterne C A og 6 aldeles staae i lige Forhold til Puncterne CB og F med Undtagelse af at Systemet C A,G er dobbelt saa stort som C B F, idet C A har den dobbelte Længde af OL og A G den dobbelte Længde af BF; og det er solgelig klart, at hvilken Retning ogsaa Punctet F tager, folger Punctet G en lige Linie*), men bevæges dobbelt saa hastigt. Men da Punctet F, som allerede er viist, bevæges op og ned i en lige Linie, saa maa -Punctet G ogsaa bevæ- ges i en lige Linie, men dobbelt saa langt**). Ved denne Indretning bliver saavel Stcemplet i Damp- cylinderen som Luftpumpen sat i Bevægelse; Puwpestangen er forbunden dermed ved "Punctet F, og Stcempelstangen ved Punctet G. Denne skjonne Opfindelse, ustridig en af de lykkeligste, som vi skylde Watt's mechanists Genie, viser os med hvilken Lethed en practisk Mechanikers Aand, ligesom instinctmæssig, kan frembringe Resultater, som Theoretikeren ikke vilde opnaae, uden ved de meest forviklede mathematiffe Analyser. Da Watt blev spurgt af Nogle, hvis Beundring hans Opfindelse, havde vækket, til hvilken Række af Forsknittger han kunde hen- sore den, svarede han, at han ikke erindrede sig nogen; Tanr fen var, uden foregaaende Forsknittger, som et Lyn traadt frem for hans Aand; han var selv bleven forundret over at hans Opfindelse ved den virkelige Udforetse var saa fuldkom- men, og ved Synet af det fuldendte Værk havde de behagelige Foleiser, som opstaae ved den forste Betragtning as en andens Opfindelse, yttret sig hos ham. Ogsaa denne Opfindelse as Watt og andre, som vi skylde *) Der indtræder her Principet for Pantographet. Puncterne CF og G ligge aabenbart i den samme lige Linie, da CB: C A = BF» AG, og de sidste Linier ere parallelle. Antager man C som det fælleds Omdrciningspunct for Puncterne FG, saa vil radius vector af det ene stedse være det dobbelte as den tilsva- rende radius vector af det andet. Disse Buer ere altsaa liig hinanden og parallele. *') Det er ikke nødvendigt, at Stængerne, som frembringe Parallel- bevægelsen, have de Forhold, hvilke vi have givet dem. Der gives forfkjellige Forholde, som ere passende hertil, hvilket man kan lære af de practice Værker over Dampmaskinen.