Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart
Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner
År: 1838
Sted: København
Sider: 247
UDK: 621.1
DOI: 10.48563/dtu-0000023
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Watt's dobbelt virkende Dampmaskine. 69 '
ved en Stang G E, af samme Længde, som AB, der bevæ-
ges paa Tapperne G og E.
Da AG ved denne Indretning stedse er parallel med B
E. saa ville Puncterne C A og 6 aldeles staae i lige Forhold
til Puncterne CB og F med Undtagelse af at Systemet C A,G
er dobbelt saa stort som C B F, idet C A har den dobbelte
Længde af OL og A G den dobbelte Længde af BF; og det
er solgelig klart, at hvilken Retning ogsaa Punctet F tager,
folger Punctet G en lige Linie*), men bevæges dobbelt saa
hastigt. Men da Punctet F, som allerede er viist, bevæges
op og ned i en lige Linie, saa maa -Punctet G ogsaa bevæ-
ges i en lige Linie, men dobbelt saa langt**).
Ved denne Indretning bliver saavel Stcemplet i Damp-
cylinderen som Luftpumpen sat i Bevægelse; Puwpestangen
er forbunden dermed ved "Punctet F, og Stcempelstangen ved
Punctet G.
Denne skjonne Opfindelse, ustridig en af de lykkeligste,
som vi skylde Watt's mechanists Genie, viser os med hvilken
Lethed en practisk Mechanikers Aand, ligesom instinctmæssig,
kan frembringe Resultater, som Theoretikeren ikke vilde opnaae,
uden ved de meest forviklede mathematiffe Analyser. Da Watt
blev spurgt af Nogle, hvis Beundring hans Opfindelse,
havde vækket, til hvilken Række af Forsknittger han kunde hen-
sore den, svarede han, at han ikke erindrede sig nogen; Tanr
fen var, uden foregaaende Forsknittger, som et Lyn traadt
frem for hans Aand; han var selv bleven forundret over at
hans Opfindelse ved den virkelige Udforetse var saa fuldkom-
men, og ved Synet af det fuldendte Værk havde de behagelige
Foleiser, som opstaae ved den forste Betragtning as en andens
Opfindelse, yttret sig hos ham.
Ogsaa denne Opfindelse as Watt og andre, som vi skylde
*) Der indtræder her Principet for Pantographet. Puncterne CF
og G ligge aabenbart i den samme lige Linie, da CB: C A =
BF» AG, og de sidste Linier ere parallelle. Antager man C
som det fælleds Omdrciningspunct for Puncterne FG, saa vil
radius vector af det ene stedse være det dobbelte as den tilsva-
rende radius vector af det andet. Disse Buer ere altsaa liig
hinanden og parallele.
*') Det er ikke nødvendigt, at Stængerne, som frembringe Parallel-
bevægelsen, have de Forhold, hvilke vi have givet dem. Der
gives forfkjellige Forholde, som ere passende hertil, hvilket man
kan lære af de practice Værker over Dampmaskinen.