Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Forfatter: Sören Hjorth, D. Lardner

År: 1838

Sted: København

Sider: 247

UDK: 621.1

DOI: 10.48563/dtu-0000023

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
72 Dampmaskinen. vinde. Der gives nemlig to Stillinger i hvilke Dampmaffi- nen ikke kan meddele Krumtappen nogen Bevægelse. Dette er Tilfældet, naar Forbindelsesstangcn og Krumtappen cre i en og samme lige Linie; og man vil let indsee dette. Anta- ger man at Ballaitcen, Forbindelsesstangen og Krumtappen ere i den Stilling, som Fig. 17 angiver, da vil Dampen, naar den indlades over Stcemplet, stræbe at trække Punclet 11 og Forbindelsesslangen lige opad; men det er klart, at i den nærværende Stilling hvori Forbindelsesstangen og Krumtappen 1 K ere, kan den Kraft, som stræber at trække Punctet 1 i Retningen 1K aldeles ikke bevæge I K om Midt- punktet K, og blot udove et Tryk paa Axlen, eller dens Tapleie. Vi ville videre antage, at Krumtappen og Forbindelses: stangen ere i, Stillingen II IK (Fig. 18) og, at Stcemplet følgelig har naaet Bunden af Cylinderen. Trykker nu Dam- pen Stcemplet opad, saa bliver Tappen II og Forbindelses- stangen III trykket nedad, og dette Tryk vil stræbe at drive Krumtappen I K i Retningen I K. Det er klact, at en saadan Krafranvendelse ikke kan drive Krumtappen om deus Midtpunkt K, cg ikke kan udove nogen anden Virkning, end et Tryk paa Axlen eller Tapleket. I begge disse Stillinger kan Dampmaskinen altsaa ikke virke paa Krumtappens Omdreining. Hvorledes vil det nu være muligt at hæve denne Vanskelighed, som opstaaer i Ma- skinen to Gange under hver Omdreining, naar de Stillinger indtræde i hvilke den virkende Kraft ikke kan have nogen Ind- flydelse paa Krumtappens Bevægelse? Legemer stræbe, naar de sættes i Bevægelse, at fortsætte den, indtil den standses ved en modvirkende Kraft, og det er denne Stræben, som hæver 1 den Vanskelighed, der opstaaer ved Krumtappen. Wed den Hastighed, som den har erholdt, medens Ballancen virker paa den, vil den nemlig komme ud af den Stilling, i hvilken den fremdrivende Kraft ikke kan bevæge den. Uagtet den om- dreiende Bevægelse tildeels vedligeholdes ved denne Omstæn- dighed, bliver den dog uregelmæssig, da Maskinens Bevægelse er meget langsom unber Overgangen, ved de nævnte to Stil- linger, i hvilken den ikke kan bevæge Krumtappen, og derimod i de Stillinger, som ere meest fjernede fra hine, samt hvor Ballan- cens Virkekraft er storst, meget hurtig, Naar Krumtappen over- gaaer fra enhver af de Stillinger, hvori Maskinens Virkekraft er storst, til de i hvilke denne Kraft aldeles taber sig, da