Dampmaskinen
Med særligt Hensyn til dens praktiske Anvendelse paa Jernbaner og Dampskibsfart

Dampmaskinen. 78 ved en Tap paa Luftpumpens Stæmpelstang. Tappen kan gives en saadan Stilling, at den noiagtiq frembringer den til- sigtede Virkning i det rette Okeblik. Paa samme Maade er en anden Loftestang F' ved Stænger forbunden med den overste Udladnings-Ventil og den nederste Damp-Ventil, saa at de samtidig aabnes og lukkes, og denne Loftestang bliver ligeledes bevæget ved en Tap paa Lustpumpens Stæmpelstang. 60. Jstedetfor denne Maade at forbinde oq bevæge Venti- lerne, anvendte man en anden, paa hvilken Murray i Leeds fik et Patent, men det blev dog fortrcengt af Watt og Bolton idet de beviste, at de allerede tidligere havde udsort den an- givne Opfindelse. Den er fremstillet i Fig. 20 og 21. Ven- til-Stængerne bevæges lodret i en damptæt Bøsning i den overste Deel af Ventil-Kammeret. Stangen i den overste Damp-Ventil A er et Ror, igjennem hvilket Stan- gen i den overste Udladnings-Ventil B bevæges damplcet. Begge disse Stænger bevæges ogsaa damptæt igjennem det Dverste af Ventil-Kammeret. Den nederste Damp-Ventil 0 og Udladnings-Ventilen I), ere anbragte paa samme Maa- de. Stangen i den forste er et 9?ør> igjennem hvilket den anden Ventilstang bevæger sig. Stængerne i den overste Damp-Ventil og den nederste Udladnings-Ventil ere for- bundne ved Stangen E, ligesom den overste Udladnings-Veu- til og den nederste Damp-Ventil ved en anden Stang F. Disse Stænger kunne derfor pacviis bevæge Ventilerne, naar de skulle aabnes eller lukkes. Bevægelsen, hvorved Venti- lerne styres, udgaaer ikke fra Stangen i Luftpumpen, men fra Svinghjulets Axel. Denne Axel bevæger den saakaldte eccentriske Skive. Vi ville nærmere forklare Principet for denne Bevægelse. DE (Fig. 22 og 23) er en Metalring, hvis indre Overflade er aldeles glat. Denne Ring er forbun- den med en Stang FB, som bevæger Ventilerne ved Lofte- stænger^ hvilke ere forbundne med den ved B. Eu kredsformig Metalskive er saaledes anbragt i Ningen, at den kan bevæges i denne, og de indre Overflader, som imellem Ningen og Ski- ven staae i Berorelse med hinanden, gjores slibrige med Olie eller Fidt. Hiin runde Metalskive dreier sig dog ikke om dens Midtpunct, men om Axlen C, som er noget fjernet fra Midt- punktet A. Zfolge heraf bevæges Ringen, i hvilken Skiven omdreics, -afvexlende i modsatte Retninger og igjennem et