Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
BORGERVÆBNING OG BRANDKORPS Pligten for Kjøbenhavns Borgere til at deltage i Byens Forsvar og til at give Møde i dens Væbning kan følges langt tilbage. Den om- fattede »alle menige Borgere, desligeste Tjenestesvende og alle Andre, som værgagtige findes«, kun Alderdom eller Skrøbelighed var Pritagelses- grund. Der kunde mødes »med lange Rör, Spidser, Hellebarder, Degener og andre gode Værger«, det vil sige, som det hedder i Lavsartiklerne fra 1550 for Kjøbenhavns Vævere, at Enhver skulde ruste sig »efter Evne og Formue«. Der er ikke l ale om nogensomhelst unifoim Udrustning. Enhver kom i de Klæder og med de Vaaben, han havde1. I en Ved- tægt fra Kristian IV’s Tid er der ligesom et 1 illøb til en Ordning; Bor- gerne skulde møde »med deres fulde Vaaben og Værge, som de ere laxerede for«2. Noget Ensartet blev dog ikke skabt, men derfor kunde Borgervæbningens Folk godt gjöre deres Pligt, saaledes som da de stod paa Voldene under Kjøbenhavns Belejring af de Svenske, hvad Frederik III takkede dem for paa Arvehyldingsdagen den 30 Oktober 1660. Han red rundt om det ved Slottet opstillede Borgerskab og »nejede« sig foi det med blottet Hoved3. Enevoldskongen vilde gjærne staa paa en god Fod med, for ikke at sige have Haand i Hanke med Kjøbenhavns Borger- væbning, der hidtil væsentlig havde staaet under Byens Kommando. I Avgust 1663 befaledes det fra hans Side, at alle dens »Officerer, Fæn- driker og Folk« skulde sværge Kongen som deres Arveherre samt det kongelige Arvehus Huldskab og Troskab, og det ordnedes desuden saa- ledes, at ikke alene Stadsobersten eller, som han snart udelukkende kaldtes, Stadshauptmanden men ogsaa Stadskaptajnerne dei stod en Kaptajn i Spidsen for hvert af Byens først ni og derpaa elleve Kom- pagnier — samt Løjtnanterne og Fændrikerne, alle skulde udnævnes al