Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRIERE UDVIKLING
175
af Stifterne blot skaffe et Par Stykker, ere vi hjulpne«. Og saa konsti-
tueredes Selskabet den 31 Avgust. Efter dets første trykte Medlemsfor-
tegnelse, der er dateret den 13 April 1836, talte det 508 Medlemmer, og
herimellem ikke mindre end 119 Haandværkere og Industridrivende,
hvoriblandt her endnu skal nævnes: Tobaksfabrikant N. F. Bonnesen,
Skomagermester P. Dahlberg, Hof-Guldsmed J. B. Dalhoff, Mekanikus
H. Gamst, Stolemagermester C. B. Hansen, Bryggeri bestyrer J. C. Jacob-
sen, Urmager H. L. Kyhl, Jernstøber P. F. Lunde, Snedkermester J. C.
Meyer, Hattemager Börge Petersen, Garvermester J. P. Riicksdæschel,
Bagermester A. Scherfig og Snedkermester O. N. Thorsen1.
Der var ogsaa Svende blandt Medlemmerne, exempelvis kan nævnes
Typograferne Jacob Davidsen og J. R. Dein samt Sadelmagersvend P. C.
Olsen, ikke at tale om mellem Ikke-Haandværkerne Kancelli-Sekretær
Tage Algreen-Ussing, Informator J. P. Grüne, Redaktør Claudius Rosen-
hoff, Lærer Hans Schneekloth osv. Læseforeningen havde strax fra Be-
gyndelsen et vist demokratisk Præg, som ikke kan have været skjult for
de talrigt indmeldte Haandværkere, af hvilke vi endda finde liere i saa-
vel Trykkefriheds-Selskabet som i Læseforeningen, saaledes bl. A. Hof-
Guldsmed J. B. Dalhoff, Blikkenslager J. Irgens, Snedkermester Lasenius
Kramp, Urmager H. L. Kyhl, Bagermester A. Scherfig, Universitets-Bog-
trykker A. Seidelin og Skrædermester C. G. Zipelius.
torud for baade Trykkefriheds-Selskabets og Læseforeningens ende-
lige Dannelse ligger forøvrigl en af 586 kjøbenhavnske Borgere under-
skreven Adresse til Kongen, hvori der anmodes om, at den gjældende
Trykkefrihed ikke maatte blive begrænset. Der gik Rygter om, at Kongen
i Vrede over, hvad bl. A. Ugebladet »Fædrelandet« turde skrive, ønskede
skærpede Forholdsregler, og den Kreds, der senere indbød til Trykke-
friheds-Selskabet, mente det da rigtigt at indgive en Adresse, der da ogsaa
tyst og stille kom i Stand. Der skete ingen offentlig Henvendelse, Kredsen,
der stod for Adressen, Professorerne J. F. Schouw, H. N. Clausen, H. N.
Höyen, F. C. Sibbern, Etatsraad L. N. Hvidt, Grosserer Meinert osv. sam-
lede personligt, hver med sin Afskrift af den i Haanden de fornødne
Underskrifter, og derfor har det sin særlige Interesse at se Navnene paa
de Haandværkere, som skrev under paa dette Aktstykke, der staar som