Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

LÆSEFORENINGEN OG INDUSTRIFORENINGEN 197 I det Hjem, han udgik fra, brødes Dansk og Tysk. Faderen var en tysktalende og tyskdannet Kollegieembedsmand, Moderen en fuldt ud dansk Kvinde, og den begavede, varmt følende Sön viste tidligt ikke alene en glødende Kjærlighed til det danske Fædreland, men en ukuelig Tro paa Frihedens Magt til at fremme alt Godt. Allerede som Student var han den 31 Juni 1832 den veltalende Ordfører ved Studenternes im- proviserede Fakkeltog til Professor H. N. Clausen, »Sandhedens uforfær- dede Talsmand«. Og han var atter Ordfører, da en Skare Studenter gav Kaptajn Tscherning et Levvel med paa Vejen, umiddelbart för han tiltraadte den »lange« Udenlandsrejse, Kongen havde paalagt ham. Det skete den 20 Juni 1833, da 32 Artilleriofficerer fejrede deres Kollega ved et Gilde1. Lehmann var den altid Ivrige, naar det gjaldt Frihedens eller Danskhedens Sag. Efter Sammenstødet den 2 Juli 1832 mellem en Flok Studenter og Nörrebros Portvagt var han saaledes de »molesterede« Stu- denters Talsmand overfor det »servile« Seniorat, ligesom det er ham, der førte Politik ind i Studenterforeningen2. Og der er Mere at nævne. Biskop Mynster oplyser, at det var Lehmann, der skrev de 1036 Haand- værkssvendes Adresse mod Plakaten af 23 Oktober 1835, der byggede paa »en krænkende og ufortjent Mistillid til den danske Haandværks- stand«. Lehmanns Navn staar paraferende under Udkastet til Læsefor- eningens Love, der gjorde Kjendskab til den periodiske Presses Frem- bringelser til »Hovedgjenstanden for Selskabets Virksomhed«, og paa 1 rykkefriheds-Selskabets Generalforsamling den 4 November 1836 lagde Lehmann Grunden til en virksom Propaganda for det» Danske i Slesvig3. Han mødte da ogsaa i Industriforeningen. Den ovennævnte Artikel i »Fædrelandet«, der maner den kommende Forening til at kæmpe mod al Lavsaand, er sikkert forfattet af Lehmann, der i 1839 under sit Navn sk rev endog to Artikler om den i det nævnte Blad1. Han var her Talsmand for, at der blev lagt Vægt paa Ordningen af Industriens Afsætningsforhold, og da de »merkantile« Interesser gik sejerrigt frem i Foreningen, blev han (1840-41) Foreningens Næstformand. Det har sin ikke ringe Interesse at se, hvorledes han i December 1841 ved en bestemt Lejlighed gjör opmærksom paa, hvad der er parlamen- tarisk Skik ’. 68 Medlemmer havde faaet en extraordinær Generalfor-