Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDUSTRIFORENINGEN OG HAANDVÆRKERFORENINGEN
205
Balthazar Christensen osv., og ved Siden af disse liberale Foregangsmænd
endnu ogsaa baade Jernstøber Lunde og Fabrikør Fibiger, men af Haand-
værkernes særlige Kandidater — foruden Lunde — kun Tobaksfabrikant
Bonnesen, og han — afslog at modlage Valget. Men da den første Su-
pleant var Bagermester Scherfig, kom der dog een Haandværker ind i
Borgerrepræsentationen ved dette Valg. Medens der paa Algreen-Ussing,
der blev valgt som den Første, faldt 864 Stemmer, faldt der kun 541
paa Bonnesen og 480 paa Scherfig1.
Dette Udfald har næppe tiltalt Haandværkerne. Efter Forordningen
af 21 Marts 1800 var Halvdelen af de »32 Mænds« Forsamling sikret
»Fabrikører eller Haandværkere«, men nu syntes den nye Kommunallov
at skulle skabe ganske andre Forhold, hvad der sikkert har gjort Haand-
værkerne betænkelige. Og hertil kom endnu, at en kongelig Resolution
faa Dage för Valget — den var af 3 April 1840 — havde paalagt Kjøben-
havns Kommunalbestyrelse ved en af den dannet Komite at undersøge
Byens Lavs- og Korporationsvæsen og derefter indgive Forslag om de
Forandringer i det, der maatte findes tilraadelige. I 1839 var en 31aarig
Mand, Bagermester H. C. Sager, bleven Medlem af de »32 Mænds« For-
samling. Han var imidlertid helt forskjellig fra de almindelige Bager-
is estere. 1826 var han bleven Student og 1831 juridisk Kandidat, men
da han i 1836 overtog sin Morfaders, Bager Hambro’s Bageri paa Vester-
bro, skete det, efter at lian i Bagerlavet havde aflagt Mesterprøve. Der-
for ophørte han dog ikke at staa i Liberalismens Lejr, som han fuldt
ud tilhørte. Da Professor David i Slutningen af 1834 blev tiltalt for tre
i det af ham redigerede nye Ugeblad »Fædrelandet« fremkomne Artikler
og samtidig blev suspenderet fra sit Embede ved Universitetet, var det
en offentlig Hemmelighed, at Artiklerne ikke vare af ham, men af hen-
holdsvis Johannes Hage, Lehmann og Sager. Det kan derfor ikke for-
undre at høre, at det er Bagermester Sager, der strax som nyt Medlem
i de »32 Mænds« Forsamling rejser den Sag, der fører til Resolutionen af
3 April 1840. Sager var nöje forbunden med Liberalismens Førere; i
1840 ægtede han en Datter af Etatsraad L. N. Hvidt2.
Sager stillede Forslag om, at Forsamlingen skulde arbejde for Ned-
sættelsen af en Komite til Undersøgelse af Fordelene og Manglerne ved