Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

236 1848 OG 1849 1842 rejste til Paris, ikke optagen af, hvad han dér oplevede. Der er, .skriver han, »det Fortryllende ved Paris, at man ikke kan more sig uden at lære, ikke studere uden at more sig«, og til hans Studier hørte »naturligvis fremfor Alt Kamrene«. Han lyttede til den politiske Vel- talenhed, der i hine Louis Philippe’s Dage rullede i mægtige Bølger. Borgerkongens Regering, der byggede paa Julirevolutionen, var langtfra sikker, og Lehmann fortæller bl. A., hvorledes den umaadelige Sal i Aca- demie des arts et metiers, allerede en Time för den statsøkonomiske Pro- fessor Blanqui begyndte sine Foredrag, var propfuld af tildels bluse- klædte Folk, som i Ventetiden ivrigt læste i medbragte Bøger. Samfundets bedste Organisation beskjæftigede Sindene, og som det gik i Frankrig, gik det i Danmark1. Den danske Regering havde efter Evne søgt at sikre sig mod »de Revolutionæres Korruptionsforsøg«. Kancelliplakaten af 23 Oktober 1835 havde forbudt danske Haandværkere at opholde sig paa Steder, »hvor Associationer og Forsamlinger af Haandværkere taales«. Men havde det mon hjulpet? Vi træffe stadig danske Haandværkere i Paris. Det for- lyder som et Rygte, at da Skomager C. F. Lier, der senere blev en ud- præget Konservativ, efter sin tidligere omtalte Duel opholdt sig i Paris, skal han have været »en flittig Besøger af de republikanske Klubber, ja Deltager i deres udsvævende Planer«, og sikkert er det, som ovenfor meddelt, at Snedker H. P. Frederiksen var her i flere Aar. Efter 1840 er her endda en hel Række, af hvilke her skal nævnes Bøssemager G. Christensen, Skræder Johan R. Lund, Typograf Sally B. Salomon og Urmager P. Voltelen. Særlig om Sally B. Salomon hedder det, at han var en stadig Tilhører ved Blanquis Forelæsninger og en virksom Med- arbejder ved Arbejderbladet 1’Atelier. De vare som hjemme i Paris, og vi gjenfinde dem alle i Haandværkerdannelses-Foreningen, hvor de mødtes med bl. A. Skolelærer Rasmus Sörensen, Redaktør J. P. Grüne og M. A. Goldschmidt. Rasmus Sörensen, der kalder sig »en levende og ivrig Deltager« i alle Tidens politiske Diskussioner, fortæller om, hvorledes alt Polititilsyn faldt, ja alle Baand paa Tale- og Trykkefrihed ligesom brast i samme Nu, Frederik VII besteg Tronen, og hvorledes der hur- tigt hos Alle udviklede sig en vidunderlig Veltalenhed; »Aandsiver for