Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

240 1848 OG 1849 Medlemmer været Deltagere, Dagen efter gik de som Førere i Spidsen for det mægtige Folketog fra Raadhuset til Kristiansborg1. Frederik VII afskedigede sine gamle Ministre, Friheden tilsagdes alt- saa, og Befolkningen sluttede sig i endeløs Begejstring fast om Kongen og hans nye Regering. Oproret i Hertugdømmerne skulde og maatte sejerrigt bekæmpes. Der var dyb Stemning over alle Befolkningens Lag; der var en Glæde og en Alvor, en Enighed og et Broderskab som aldrig for. Unge og Gamle flokkedes syngende, talende, spørgende, medde- lende og drøftende, alle Samfundsklasser blandede sig mellem hinanden, Kjøbenhavns Klubber og Foreninger stod aabne for Alle2. Under disse Forhold blev Haand værkerdannelses-Foreningens ovenfor nævnte stærkt demokratiske Adresse overrakt og naadigt modtagen. Det skete den 29 Marts. Den 12te havde der været et Møde i Hippodromen paa Nørregade (det senere Folketeater) for dem, der havde underskrevet eller endnu vilde underskrive den, men der var sikkert ogsaa Andre til- stede, ti det hedder, at der var langt större Meningsforskjelligheder oppe ved dette Møde end Aftenen för i Kasino, men det gav dog den tidligere nævnte Komite Ret til at vælge en Deputation til Adressens Overræk- kelse, og den valgte hertil Malermester J. Jakobsen, Skrædermester Joh. R. Lund, Typograf J. R. Dein, Bogtrykker Sally B. Salomon og Urmager P. Voltelen. Det er, som man ser lutter Haandværkere, og i Forbin- delse hermed skal det nævnes, at Dirigenten ved Mødet den 12 Marts var den tidligere nævnte Finerskjærer H. P. Frederiksen, der i Marts- Dagene spillede en ikke lille Rolle. Efter sin Hjemkomst fra Paris havde han forsøgt sig som Finerskjærer og som Leder af et Aktieselskab for et maskindrevet Træskjæreri, men Lykken tilsmilede ham ikke, og skjöndt stærkt imod alt Lavsvæsen besluttede han saa, for at kunne faa Ret til at drive et Dekupørværksted, at aflægge Mesterprøve i Snedker- avet. Han begyndte Prøven, fik Tegningerne til den færdige, men — saa kom Martsdagene. Han kunde umuligt i dem holde sig rolig i det ham af Lavet anviste Lokale; og Resultatet blev, at der aldrig kom noget Mesterstykke i Stand efter de godkjendte Tegninger3. Han var med ved Kasinomøderne baade den 11 og 20 Marts, og efter det sidste bestod han, endda sejerrigt, en Dyst med Goldschmidt. For