Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
240
1848 OG 1849
Medlemmer været Deltagere, Dagen efter gik de som Førere i Spidsen
for det mægtige Folketog fra Raadhuset til Kristiansborg1.
Frederik VII afskedigede sine gamle Ministre, Friheden tilsagdes alt-
saa, og Befolkningen sluttede sig i endeløs Begejstring fast om Kongen
og hans nye Regering. Oproret i Hertugdømmerne skulde og maatte
sejerrigt bekæmpes. Der var dyb Stemning over alle Befolkningens Lag;
der var en Glæde og en Alvor, en Enighed og et Broderskab som aldrig
for. Unge og Gamle flokkedes syngende, talende, spørgende, medde-
lende og drøftende, alle Samfundsklasser blandede sig mellem hinanden,
Kjøbenhavns Klubber og Foreninger stod aabne for Alle2.
Under disse Forhold blev Haand værkerdannelses-Foreningens ovenfor
nævnte stærkt demokratiske Adresse overrakt og naadigt modtagen. Det
skete den 29 Marts. Den 12te havde der været et Møde i Hippodromen
paa Nørregade (det senere Folketeater) for dem, der havde underskrevet
eller endnu vilde underskrive den, men der var sikkert ogsaa Andre til-
stede, ti det hedder, at der var langt större Meningsforskjelligheder oppe
ved dette Møde end Aftenen för i Kasino, men det gav dog den tidligere
nævnte Komite Ret til at vælge en Deputation til Adressens Overræk-
kelse, og den valgte hertil Malermester J. Jakobsen, Skrædermester Joh.
R. Lund, Typograf J. R. Dein, Bogtrykker Sally B. Salomon og Urmager
P. Voltelen. Det er, som man ser lutter Haandværkere, og i Forbin-
delse hermed skal det nævnes, at Dirigenten ved Mødet den 12 Marts
var den tidligere nævnte Finerskjærer H. P. Frederiksen, der i Marts-
Dagene spillede en ikke lille Rolle. Efter sin Hjemkomst fra Paris havde
han forsøgt sig som Finerskjærer og som Leder af et Aktieselskab for
et maskindrevet Træskjæreri, men Lykken tilsmilede ham ikke, og
skjöndt stærkt imod alt Lavsvæsen besluttede han saa, for at kunne faa
Ret til at drive et Dekupørværksted, at aflægge Mesterprøve i Snedker-
avet. Han begyndte Prøven, fik Tegningerne til den færdige, men —
saa kom Martsdagene. Han kunde umuligt i dem holde sig rolig i det
ham af Lavet anviste Lokale; og Resultatet blev, at der aldrig kom noget
Mesterstykke i Stand efter de godkjendte Tegninger3.
Han var med ved Kasinomøderne baade den 11 og 20 Marts, og efter
det sidste bestod han, endda sejerrigt, en Dyst med Goldschmidt. For