Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
242 1848 OG 1849 Den holdt Møde baade den 9 og 10 Avgust og forberedte derved de to store Hippodrommøder den 14 og 16 Avgust, der førte til et fuldstændigt Brud mellem et nationalt-liberalt Parti paa den ene Side og et radikalt Frihedsparti paa den anden Side. Paa Mødet den 14 Avgust fremtraadte Jernstøber Lunde som Refe- rent for Komiteen, og efter at han til Dirigent havde foreslaaet Overrets- prokurator Balthasar Christensen, som ogsaa blev valgt, fremlagde han i ti Punkter de Krav, Komiteen mente, at der burde stilles til Danmarks kommende fri Forfatning. Den derpaa følgende, baade vidtløftige og stormfulde Forhandling er der ingen Grund til her at komme ind paa, den er refereret i to smaa Hefter, af hvilke det første er underskrevet af teologisk Kandidat M. Eiriksson som »Komiteens Sekretær« og Bog- trykker Sally B. Salomon som »Hjælpesekretær«. Her skal kun nævnes at de to af Komiteens Medlemmer, der tilhørte det nationale Parti, Re- daktør Carl Ploug og Finerskjærer Frederiksen bleve helt slaaede paa de Punkter, de søgte ændrede. De vare imod Eetkammer-Systemet og for Kongens Ret til i den vedkommende Forsamling at kunne ind- sætte nogle af ham valgte Medlemmer, men den store, stærkt demokra- tiske Forsamling gik imod dem; bl. A. udtalte Bøssemager Christensen, at lian vilde »et fuldstændigt Demokrati og ingen halve Forholdsregler«; »som Nationen var Eet, saaledes burde Nationens Deputerede samles i eet Kammer«. Og paa samme Maade gik det Ploug og Frederiksen med et Forslag om, at der til Programmets Religions-, Presse- og Forenings- frihed skulde föjes Næringsfrihed. Forsamlingen vedtog, at der kun skulde udtales et Ønske om en »Reform i Næringsforholdene«1. Ploug og Frederiksen bleve helt slaaede, men saa meldte de sig ogsaa ud af Valgreformkomiteen, hvad Dr. Ballin kort for havde gjort, og Krigen mellem de to Partier blev nu officiel, hvad Frederiksen ofte fik at føle. Komiteen gik videre ad den med saa stor Kraft betraadte Vej, endda forøget med syv nye Medlemmer: Smedemester Benze, Sadelmagermester C. A. F. Christensen, Skoleinspektør Fr. Frølund, Murmester Lund, Sadelmagermester P. C. Olsen, fhv. Rentekammer-Kommitteret Etats- raad P. Povelsen, Höjesteretsadvokat C. E. Rottwitt og Kandidat H. E. Schack. Som man vil se, blev Forbindelsen med Haandværkerne stadig