Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
246 1848 OG 1849 mermester Kayser, og andensteds kun Møller F. Johansen, Fabrikejer M. P. Bruun, Oliemøller F. V. Schütte og Fabrikejer Michael Drewsen, men hertil kom som kongevalgte Klædefabrikant P. L. Brandt fra Odense, Tobaksfabrikant Th. Funder fra Aarhus og Hattemagermester Börge Pe- tersen fra Kjøbenhavn samt — Bøssemager G. Christensen. Det sidste Valg er forøvrigt nærmest en Parodi, vi kunne læse det i Sally B. Salo- mons »Nyeste Postefterretninger«. Bladet havde tidligere rost den ivrige Demokrat, der havde »levet, følt og lidt med den arbejdende Klasse«, der havde »arbejdet og gransket« i andre Lande, »hvor Systemer have været sat imod Systemer, hvor man har tænkt og handlet for Menneske- slægtens Bedste« — der sigtes herved til hans Ophold i Paris — og saa kommer Rygtet om, at han er bleven kongevalgt! Det er en Umulighed, skriver Bladet den 22 Oktober, han har som Medlem af Valgreform- komiteen udtalt sig »for det Skadelige i Kongevalgene og derfor stemt for deres Udsondring [af Rigsforsamlingen]; herefter at modtage Konge- valg vilde efter vor Formening være at fornegte sin Fortid, sine Prin- ciper — og det gjör Christensen ikke«. Men her saa Bladet galt; Chri- stensen modtog Valget1. Saa aabnede Frederik VII den 23 Oktober 1848 den grundlovgivende Rigsforsamling, og nu begyndte den betydningsfulde Grundlovsforhand- ling. Samtidig med den voxede imidlertid den konservative Strømning ud i en levende Frygt for, at Resultatet skulde blive en altfor vid Valg- ret. I Begyndelsen af December fremkom derfor den saa kaldte Femten- mands-Adresse med 8763 Underskrifter, og de femten Mænd bleve i Februar 1849 til 37 Mænd, der indbød til Dannelse af »Den patriotiske Forening«. Bestemmelserne om Rigsdagens Sammensætning maatte ikke undergrave Monarkiets Grundvold, og Kjøbenhavn i Forbindelse med Landets andre Kjøbstæder burde have en saadan Andel i Repræsenta- tionen, at Handel og Industri, den højere Videnskabelighed og Kunst ikke kom til at savne fornøden Støtte. Bevægelsen gik imod den al- mindelige Valgret i Martsministeriets Grundlovsforslag, og det har nu sin Interesse at se, at mellem de femten Mænd var der tre Industridri- vende, men mellem de 37 Indbydere ikke mindre end sexten, og af dem havde sex endda Aaret for anbefalet Martspartiets Kandidater til Rigs-