Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
248 1848 OG 1849 Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, der forsaavidt sluttede sig til den, som Magistraten — uden at tiltræde Enkelthederne i den — erklærede, at den delte dens Udtalelse om Valglovudkastets Utilraadelighed, og Borger- repræsentationen i et Møde den 22 Februar med 17 Stemmer mod 6 til- traadte denne Erklæring; herefter blev Adressen indsendt til Rigsforsam- lingen af Kommunalbestyrelsen1. Der var altsaa Modstand oppe imod den af Martsregeringen fore- slaaede almindelige Valgret, men det viste sig snart, at der ikke var Haab om at faa nogen væsentlig Forandring i Maaden, hvorpaa Forfatnings- udkastet foreslog at vælge Folkets Repræsentanter. »Den patriotiske For- ening«, der forgjæves søgte at faa oprettet et nyt Dagblad, fortæller det selv bag paa Titelbladet af et lille Hefte, som det udgav under Navnet »Læsning for Folket«, og i hvilket den væsentligste Artikel vel er den, der hedder: »Hvorledes skal en redelig Vælger opfylde sin Pligt mod Fædrelandet?« Den konservative Strømning i Kjøbstæderne kunde ikke gjöre sig gjældende i Rigsforsamlingen. Her herskede Frihedspartierne, og betegnende er det saaledes, at Grundlovsudkastets § 69, der lød. »Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Arbejde, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov«, blot med den Ændring, at Ordet »Arbejde« blev forandret til »Erhverv«, med 69 Stemmer mod 49 gik over som § 88 i den endelige Grundlov, skjöndt der fra de forskjelligste Sider udtaltes et Ønske om at faa den udstemt. Her mødtes saaledes Ørsted og Bøssemager Christensen. Ørsted mente med Rette, at Paragrafen i Virkeligheden Intet sagde, var helt tom og indholdsløs; ja J. A. Hansen gjorde gjældende, at der kunde komme den lid, der mente, at alle Indskrænkningerne vare begrundede i det almene Vel. Men Sagen var, at den af Landets Haandværkere var bleven opfattet som et Skridt henimod den frygtede Næringsfrihed — der forelaa Adresser imod Paragrafen fra 1183 fynske Haandværkere, fra 2326 jyske Haand- værkere og fra et lignende Antal sjællandske — og under disse Forhold, mente Mange, kunde dens Udstemning give Anledning til Misforstaaelse i Frihedspartierne. Saa blev den da bevaret, og derved fik den et Ind- hold, det Indhold, som man sagde, at den ikke havde2. Den 25 Maj vedtog Rigsforsamlingen »Danmarks Riges Grundlov«,