Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

248 1848 OG 1849 Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, der forsaavidt sluttede sig til den, som Magistraten — uden at tiltræde Enkelthederne i den — erklærede, at den delte dens Udtalelse om Valglovudkastets Utilraadelighed, og Borger- repræsentationen i et Møde den 22 Februar med 17 Stemmer mod 6 til- traadte denne Erklæring; herefter blev Adressen indsendt til Rigsforsam- lingen af Kommunalbestyrelsen1. Der var altsaa Modstand oppe imod den af Martsregeringen fore- slaaede almindelige Valgret, men det viste sig snart, at der ikke var Haab om at faa nogen væsentlig Forandring i Maaden, hvorpaa Forfatnings- udkastet foreslog at vælge Folkets Repræsentanter. »Den patriotiske For- ening«, der forgjæves søgte at faa oprettet et nyt Dagblad, fortæller det selv bag paa Titelbladet af et lille Hefte, som det udgav under Navnet »Læsning for Folket«, og i hvilket den væsentligste Artikel vel er den, der hedder: »Hvorledes skal en redelig Vælger opfylde sin Pligt mod Fædrelandet?« Den konservative Strømning i Kjøbstæderne kunde ikke gjöre sig gjældende i Rigsforsamlingen. Her herskede Frihedspartierne, og betegnende er det saaledes, at Grundlovsudkastets § 69, der lød. »Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Arbejde, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov«, blot med den Ændring, at Ordet »Arbejde« blev forandret til »Erhverv«, med 69 Stemmer mod 49 gik over som § 88 i den endelige Grundlov, skjöndt der fra de forskjelligste Sider udtaltes et Ønske om at faa den udstemt. Her mødtes saaledes Ørsted og Bøssemager Christensen. Ørsted mente med Rette, at Paragrafen i Virkeligheden Intet sagde, var helt tom og indholdsløs; ja J. A. Hansen gjorde gjældende, at der kunde komme den lid, der mente, at alle Indskrænkningerne vare begrundede i det almene Vel. Men Sagen var, at den af Landets Haandværkere var bleven opfattet som et Skridt henimod den frygtede Næringsfrihed — der forelaa Adresser imod Paragrafen fra 1183 fynske Haandværkere, fra 2326 jyske Haand- værkere og fra et lignende Antal sjællandske — og under disse Forhold, mente Mange, kunde dens Udstemning give Anledning til Misforstaaelse i Frihedspartierne. Saa blev den da bevaret, og derved fik den et Ind- hold, det Indhold, som man sagde, at den ikke havde2. Den 25 Maj vedtog Rigsforsamlingen »Danmarks Riges Grundlov«,