Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
 250 1848 OG 1849 Foruden Lier tragtede følgende Industridrivende efter Valg: Sadel- magermester C. A. F. Christensen, Skomagermester J. P. Mouritzen, Jernstøber P. F. Lunde og Töjmager A. C. Klamer, men kun Lunde blev valgt. Mærkeligt ser det forøvrigt ud, at Sadelmager Christensen og Skomager Mouritzen begge møde i samme Kreds, Kjøbenhavns femte, hvor Professor David blev valgt. For Skomager Mouritzens Vedkom- mende, der kun fik sex Stemmer, kan del oplyses, at han noget ostenta- tivt havde meddelt Haandværkerforeningen, at han agtede at stille sig og i den Anledning anmodede Bestyrelsen om at sammenkalde alle Lave- nes Oldermænd og Oldgeseller til et Møde, hvori han kunde udtale sig. Bestyrelsen mente dog ikke at kunne imødekomme ham heri, idet den bl. A. gjorde opmærksom paa, at det ønskede Møde »meget uegentligen vilde kunne have nogen Indflydelse paa Valget i et enkelt Distrikt«1. I Kjøbenhavn blev altsaa kun valgt een Industridrivende, den stærkt demokratiske Jernstøber Lunde, og udenfor Kjøbenhavn kun et Par Møllere og den Silkeborg-Papirfabrikant Michael Drewsen. Det egentlige Haandværk stod nu og fremdeles uden Repræsentanter i Rigsdagen, saa forsaavidt vandt det Intet ved den frie Forfatnings Indførelse. Men Be- givenhederne i disse bevægede Aar øvede dog deres Indflydelse paa det; det gjorde saaledes den nationale Vækkelse, der med saa stor Styrke gik hen over Landet. Mellem de mange Gaver, der stilledes til Krigsministeriets Raadighed eller gaves til Fonden for de i Krigen Saa- recle eller Faldnes Efterladte, findes betydelige Gaver fra en lang Række Lav. For Kjøbenhavns Vedkommende kan det nævnes, at Snedkerlavet gav 700 Rd., Skræderlavet det Samme, Skorstensfejerlavet 150 Rd., Brænde- vinsbrænderlavet 577 Rd. foruden 2584 Potter Brændevin og Bagerlavet Brød for 3185 Rd., Murerlavet stillede sine sex Sølvlysestager til Raadighed og Tømmerlavet pantsatte sit Sølvtøj i Banken til Fordel for fædre- landet, Skomagerlavet gav 1000 Rd. osv. Det var altsammen Mesterlav, men Svendene stod ikke tilbage. Skomagersvendene skjænkede 300 Rd., de danske Tømmersvende 300 Rd., Bagersvendene 100 Rd., Skorstens- fejersvendene 50 Rd., Bødkersvendene 200 Rd., Børstenbindersvendene 200 Rd., Barbersvendene 100 Rd. og Mursvendene endda to Gange 500 Rd. osv.2