Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
250
1848 OG 1849
Foruden Lier tragtede følgende Industridrivende efter Valg: Sadel-
magermester C. A. F. Christensen, Skomagermester J. P. Mouritzen,
Jernstøber P. F. Lunde og Töjmager A. C. Klamer, men kun Lunde
blev valgt. Mærkeligt ser det forøvrigt ud, at Sadelmager Christensen
og Skomager Mouritzen begge møde i samme Kreds, Kjøbenhavns femte,
hvor Professor David blev valgt. For Skomager Mouritzens Vedkom-
mende, der kun fik sex Stemmer, kan del oplyses, at han noget ostenta-
tivt havde meddelt Haandværkerforeningen, at han agtede at stille sig
og i den Anledning anmodede Bestyrelsen om at sammenkalde alle Lave-
nes Oldermænd og Oldgeseller til et Møde, hvori han kunde udtale sig.
Bestyrelsen mente dog ikke at kunne imødekomme ham heri, idet den
bl. A. gjorde opmærksom paa, at det ønskede Møde »meget uegentligen
vilde kunne have nogen Indflydelse paa Valget i et enkelt Distrikt«1.
I Kjøbenhavn blev altsaa kun valgt een Industridrivende, den stærkt
demokratiske Jernstøber Lunde, og udenfor Kjøbenhavn kun et Par
Møllere og den Silkeborg-Papirfabrikant Michael Drewsen. Det egentlige
Haandværk stod nu og fremdeles uden Repræsentanter i Rigsdagen, saa
forsaavidt vandt det Intet ved den frie Forfatnings Indførelse. Men Be-
givenhederne i disse bevægede Aar øvede dog deres Indflydelse paa
det; det gjorde saaledes den nationale Vækkelse, der med saa stor
Styrke gik hen over Landet. Mellem de mange Gaver, der stilledes til
Krigsministeriets Raadighed eller gaves til Fonden for de i Krigen Saa-
recle eller Faldnes Efterladte, findes betydelige Gaver fra en lang Række
Lav. For Kjøbenhavns Vedkommende kan det nævnes, at Snedkerlavet
gav 700 Rd., Skræderlavet det Samme, Skorstensfejerlavet 150 Rd., Brænde-
vinsbrænderlavet 577 Rd. foruden 2584 Potter Brændevin og Bagerlavet
Brød for 3185 Rd., Murerlavet stillede sine sex Sølvlysestager til Raadighed
og Tømmerlavet pantsatte sit Sølvtøj i Banken til Fordel for fædre-
landet, Skomagerlavet gav 1000 Rd. osv. Det var altsammen Mesterlav,
men Svendene stod ikke tilbage. Skomagersvendene skjænkede 300 Rd.,
de danske Tømmersvende 300 Rd., Bagersvendene 100 Rd., Skorstens-
fejersvendene 50 Rd., Bødkersvendene 200 Rd., Børstenbindersvendene
200 Rd., Barbersvendene 100 Rd. og Mursvendene endda to Gange
500 Rd. osv.2