Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FORENINGSRÖRE 277 7661 Svende hørende til 42 Lav. Herefter mente man at kunne gaa vi- dere, og paa et Møde i Hippodromen Söndag den 2 Maj 1852 fremlagde Lunde en af Foreningen udarbejdet Plan eller rettere en af ham udar- bejdet Plan, som Bestyrelse og Repræsentantskab havde sluttet sig til. Enhver Svend skulde efter den betale 8 Sk. daglig og saa efter syv Aars Forløb oppebære et nærmere fastsat voxende Alderstillæg. Mødet førte imidlertid ikke til Planens Vedtagelse. Tojmager Klamer erklærede, at Kontingentet oversteg, hvad en Arbejder formaaede at udrede, og saa fremlagde han en anden Plan, hvorefter enhver Svend i 30 Aar skulde betale 1 Mark ugentlig, men saa ogsaa først nyde Alderstillæg efter de 30 Aars Forløb. Der var altsaa Modstand mod Lunde, men derfor rokke- des Tilliden til ham ikke. Ved de nye Valg i Juni s. A. blev han gjenvalgt til Formand med 679 Stemmer af 797, ligesom Tojmager Lund igjen blev Næstformand med 588 Stemnier af 744. De bevarede deres Pladser, men i Repræsentantskabet skete der en Del Forandringer, og navnlig skal det bemærkes, at Kandidat Fr. Dreier og Sadelmagermester P. C. Olsen vare mellem de Nyvalgte1. Den unge, höjt begavede Fr. Dreier, der ikke fuldt sytten Aar var bleven Student 1844 fra Metropolitanskolen og ved Siden af sit medi- cinske Studium dyrkede baade Sprog, Matematik, Naturvidenskab, Filo- sofi og Økonomi, var en bevidst radikal Natur, der langt forud for sin I id arbejdede for Samfundets sociale Reform. Da Haandværkerdannelses- horeningen blev stiftet, meldte han sig strax som Medlem og deltog iv- rigt i de Diskussioner, der fandt Sted i den; betegnende for hans Anskuel- ser er det, at da Studenterkorpset Dagen efter Kristian VIII’s Død blev lagen i Ed paa Frueplads, var han en af Hovedmændene for, at den lange Ventetid blev benyttet til Afsyngelsen af Marseillaisen ligesom til Leveraab for Frihed og for en Konstitution. Da der i Slutningen af 1848 dannedes el »Folkevæbningsselskab«, mødtes han her bl. A. med Redak- tør Grime, men for Kampen mod Slesvig-Holstenerne havde han afgjort Antipati. I den stod Nation mod Nation, medens Frihedsbestræbelserne i begge Lejre efter hans Mening burde have fundet hinanden i fælles Kamp mod Reaktionen. Han vilde have den arbejdende Stand med i Bevægelsen. »Den frie Videnskabs Mænd og Arbejderne skulde i For-