Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORENINGSRÖRE
297
til Bekymring for flere af vore Avtoriteter. Ved den Lejlighed kolliderede
han skarpt med Grundejerforeningens Formand Baron Blixen-Finecke, der
tilbød Oldgeseltoreningen 100 Specier »til Ordningen af Næringsforhol-
dene i Overensstemmelse med Grundejerforeningen«. Lund svarede ham
i en hvas Skrivelse, der indbragte ham megen Roes og forøvrigt med-
førte, al Baronen indfandt sig paa Tømmerkroen i Adelgade, hvor Old-
gesellerne holdt Møde, og gjorde en Undskyldning. Lunds store og
paaskjönnede Virksomhed blev imidlertid pludselig afbrudt, Koleraen
slog ham ned den 15 Avgust 1853. Til Støtte for hans Efterladte, Enke
med fire uforsørgede Born blev der foranstaltet Indsamlinger baade i
Arbejderforeningen og i Folkevennernes Selskab1. Oldgeselforeningen
udsendte i 1855 en Opfordring om at yde Bidrag til Rejsning af et
Mindesmærke paa hans Grav2.
Ved Siden af Töjmager Lund nævnes atter og atter Töjmager An-
dreas Christian Klamer, der fødtes i Kjøbenhavn den 10 Maj 1801 af
tysk Afstamning. Hans Fader, der var Buntmaler ved den kongelige
Porcellænsfabrik, opdrog Sonnen i streng kristelig Aand, hvad der hjalp
ham, da han i 1815 blev forældreløs og derpaa blev sat i Dugmager-
lære i Usserød under meget uhyggelige Forhold. Her blev han Svend
1822 og vendte derpaa tilbage til Kjøbenhavn, hvor han med et Besøg
i Udlandet for ()je gik i Forbundt hos en Töjmager, men istedenfor at
komme lil Udlandet blev lian hjemme og giftede sig. Ikke fuldt 22 Aar
gammel gik han herved ind til et strengt Liv for at holde et næsten
stadig af Sygdom haardt angrebet Hjem sammen. Han fortæller selv i tre
Artikler, som han kalder »En Haand værkers Levnedsløb«, hvorledes han
ofte var ved at fortvivle, men blev holdt oppe ved en tillidsfuld Tro, der
just i Sorgens tungeste Dage voxede og blev levende. Hans Liv prægedes
heraf, og det er i saa Henseende af ikke ringe Interesse at høre en
Mand som Fr. Dreier sige, at Klamer blev »agtet af Alle, der kjendte
ham, paa Grund af hans personlige Egenskaber«. Han siger det i en
Artikel, hvori han efter udførlig at have omtalt Valghandlingen ved
Valget til Folketinget paa Kristianshavn den 4 Avgust 1852 stærkt be-
klager, al Klamer, der havde stillet sig, ikke blev valgt, »ikke fordi
vi anse ham for Tilhænger af vore Anskuelser — han er snarere Be-
38