Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDENDE BEVÆGELSER
337
hidtil ingen Prøve aflagdes, skal en saadan indføres, paa Landet maa
Ingen drive Haandværk, uden at den Vedkommende har aflagt den be-
hørige Prøve i Kjøbenhavn eller en af de andre Kjøbstæder, og hvad
der gjælder for Haandværkerne bör endelig ogsaa gjælde for Fabri-
kanterne. Frimesterskab er en Undtagelse, men det skal kunne til-
stedes indfødte Svende at etablere sig som Frimestere i Byerne eller
paa Landet, naar de have arbejdet 15 Aar som Svend, naaet 35 Aars
Alderen og have arbejdet 5 Aar i den Kommune, de agte al bosætte
sig i. Med det fyldte 40de Aar faa de Ret til at have en Svend eller
Dreng til Hjælp, men to eller flere Frimestere maa ikke forene sig til
et Arbejdes Udførelse. Vil en Haandværksmester Hytte til en anden
Kommune, maa han have været etableret i to Aar paa det paagjældende
Sted, for han kan Hytte, og hvad fremmede Haandværkere angaar,
skulle de ikke kunne opnaa Borgerret för efter fem Aars stadigt Op-
hold her i Landet, og saa skulle de desuden stille betryggende Sikker-
hed for, at de ikke ville falde det Offentlige til Byrde, i Overensstem-
melse med hvad der i saa Henseende fordres i de Vedkommendes
Fødeland af Danske. Der tilsigtedes en rolig og støt Udvikling, i hvilken
Hovedpunktet var Prøvernes Bevarelse og konsekvente Udvidelse til
alle Virksomheder og til hele Riget, men saa var man ogsaa villig til
at gjöre Indrømmelser med Hensyn til saavel Prøvernes Beskaffenhed
som deres Bedømmelse.
Saaledes var altsaa det Næringslovs-Program, som den 5 Avgust af
Haandværkermødets Reputation blev overrakt Indenrigsministeren Kam-
merherre I. J. Unsgaard med de ovennævnte afsluttende Ønsker, om hvis
Opfyldelse han dog slet intet Tilsagn gav. Indstillingen, ytrede han,
vilde blive overgiven til den Mand, hvem det var overdraget at ud-
arbejde den bebudede Næringslovgivning, og Lovudkastet vilde i sin
Tid udkomme i Trykken, hvorved Enhver kunde erholde Lejlighed til
at gjöre sig bekjendt med det1. Det var altsaa ikke nogen særlig venlig
Modtagelse, Indstillingen fik — Haandværksstanden opnaaede absolut
ikke det ønskede Tilsagn om at faa det kommende Lovforslag til nogen
særlig Forbehandling — og Modtagelsen andensteds f. Ex. i Datidens
Presse var ikke bedre.
43