Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DEN AFSLUTTENDE KAMP 343 for Kjøbenhavn og Kjøbstæderne; det andet for Landet, det første ind- lededes med en kort Fortale, det sidste efterfulgtes af en Afhandling »Om Næringsfriheds Fordele og Mangler i Almindelighed«. I den og Fortalen siges det klart, at Forfatteren er gaaet ud fra, at Handel og Industri trives bedst, jo færre Indskrænkninger de ere underkastede, at den störst mulige Næringsfrihed er den Tilstand, (ler stemmer bedst saavel med Individets naturlige Rettigheder som med det Heles Vel. I Overensstemmelse hermed gaar hans Lovudkast ud paa, at alt tvunget Lavsvæsen skal ophøre, at der skal kunne løses Borgerskab paa Haand- værk uden nogen forudgaaet Duelighedsprøve, al den samme Person skal kunne faa Borgerskab paa endog flere Fag, ja paa saa mange Fag, han ønsker, osv. Man kan forstaa, at Haandværksmesterne rystede paa Hovedet, og de have næppe betragtet det som Noget, der var Værd at bemærke, at disse Bestemmelser først skulde træde i Kraft efter tre Aars Forløb. Som vi lidligere have hørt, holdt Müller bestemt paa en Overgangstid. Og de have næppe heller lagt Mærke til, at han ikke foreslog nogen absolut Næringsfrihed, saaledes at der kun gaves el almindeligt Haandværker- borgerskab, hvorefter den Paagjældende kunde drive hvilket eller hvilke Haandværksfag han vilde. Ethvert Borgerskab skulde lyde paa et be- stemt Fag og skulde betales med et for de forskjellige Fag forskjelligt Beløb, hvad der efter Müllers Mening vilde være en Skranke for let- sindig Fremfærd paa dette Omraade1. Han byggede i det Hele mere, end man skulde tro efter hans Udtalelser i Fortalen osv. paa de be- staaende Forhold. Han tog ikke faa Hensyn, hvad der tydeligst kommer frem, naar lian for visse Fag vilde beholde en Duelighedsprøve. En saadan skulde aflægges af Enhver, der vilde vinde Borgerskab som Murmester, Tømmermester, Bygningssnedker, Møllebygger eller Skibs- og Baadebygger2. I en senere udførlig Anmeldelse af de Müllerske Lov- udkast har »Fædrelandet« et ganske aabent ()je for denne hans Tagen- Hensyn, men det er naturligt, at noget Saadant maatte ligge Lavs- mesterne fjærnt8. Hvad gjorde det, om Lavene skulde opløses strax efter Lovens Ved- tagelse eller først efter tre Aars Forløb, naar de dog skulde opløses, og