Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DEN AFSLUTTENDE KAMP 347 foreningens Skrivelse til Ministeriet, nemlig Dhrr. Damborg, Kayser, Kyhl, Marstrand og Naylor. Del skal forøvrigt endnu nævnes, at da Snedkermester Cortsen i et af de tre Borgerrepræsentations-Møder havde sagt, at de Miillerske Lov- * udkast havde vist Ringeagt mod Haandværksstanden ved aldeles ikke at have taget Hensyn til det almindelige Haandværkermødes Indstilling, tog Overretsassessor Müller til Orde herimod i Berlingske Tidende1. Han gjorde bl. A. gjældende, at der var Andre, der havde nok saa meget Krav paa at blive hørle som Haandværkerne, og dernæst vidste man jo slet ikke, om Mødets Delegerede virkelig repræsenterede Haandværks- standen. Hvem havde valgt dem, og hvorledes var Valget sket? . Heraf tog Bestyrelsen for Haandværkerforeningen i Aarhus Anledning til al oplyse, hvorledes de to fra Aarhus mødte Delegerede vare bievne valgte, horeningen havde sammenkaldt alle Byens Haandværkere til cl Møde, paa hvilket der blev nedsat el Tolvmands-Udvalg, og delte sammen ► med Lavenes Oldgeseller og Foreningens Bestyrelse havde valgt de De- legerede. Trods denne Oplysning fastholdt Müller dog fremdeles det Berettigede i Ira hans Side ikke at have taget Hensyn til Haandværker- mødels Indstilling2. Som vi ovenfor have set, gav Rivninger paa det nævnte Haand- værkermøde Anledning til, at to Medlemmer af Haandværkerforeningens Bestyrelse udtraadte, Kobbersmed Fugmann og Sejlmager Weilbach. De, der i deres Sted kom ind, vare Snedkermester Cortsen og Bog- bindermester Clement, og der er ingen Tvivl om, at det var ikke alene brugbare, men dygtige Kræfter, der herved Liiførtes Bestyrelsen. Cortsens Optræden i Borgerrepræsentationen er nævnt ovenfor, og vi have ogsaa hørt, at baade Clément og Cortsen fik Sæde i Foreningens Udvalg an- gaaende en Masseadresse, det muligvis i Øjeblikket vigtigste Udvalg, der skulde udpege, hvem der skulde skrive Adressen og derpaa lægge Alt saaledes tilrette, al den kunde faa de flest mulige Underskrifter fra hele Landet. Inden her imidlertid gjöres Rede for denne Sags Forløb, skulle vi se, at der ogsaa arbejdedes paa anden Maade. Skomagermester J. Mouritzen, der synes at have været den Ledende i det ovenfor nævnte Reform-Udvalg, havde, da Müllers Lovudkast udkom, 44*