Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
364 DEN AFSLUTTENDE KAMP Men medens »Dagbladet« leverede væsentlig objektive Referater af Valg- handlingerne og erkjendte det fra Haandværkernes Side udførte Ar- bejde, var »Fædrelandet« kun skarpt og grovt. Hvad det sagde om Scherfig, er nævnt tidligere, nemlig at hans egen Forstand burde have sagt ham, at han ingensomhelst Dygtighed besad til en Rigsdagsvirk- somhed, men dette kunde Bladet have sparet sig, ti efter »Dagbladets« Referat havde Scherfig væsentligt selv sagt dette ved Valghandlingen, men tilföjet at han dog følte det som en Pligt at stille sig. I 30 Aar havde han tilhørt Bevægelsespartiet, men dettes Politik var nu kommet ind paa Omraader, hvor lian, der stadig var frisindet, ikke kunde følge det, han betragtede saaledes Næringsloven for betænkelig og skadelig, og han vilde derfor som absolut uafhængig Mand tilbyde Kredsen sin Tjeneste. Dette var dog forstandig Tale. Men mod Lier var Bladet endog meget grovt. Det havde tidligere betegnet ham som en omvendt Republikaner med Tilføjelse af, at Saadanne skulde være »de trofasteste Reaktionære, ligesom de forbedrede Gavtyve blive de bedste Politispioner«, og efter Valget hed det: »Hr. Lier er en forunder- lig Skikkelse, der i sin borgermilitære Egenskab rager höjt op i Rang- forordningen, men i Forstand og Dannelse staar dybt nede i Sam- fundet, og som derfor langt niere hører hjemme i en Komedie end i en Rigsdag; han kan dér kun gjöre en ynkelig eller latterlig Figur«. Efter »Dagbladet« havde Lier paa Valgdagen i et meget »lidenskabeligt« Foredrag protesteret imod at være Absolutismens Tjener og Reaktionens Haandlanger, saaledes som »Fædrelandet« havde paasagt ham, og hævdet for sig, »Skomageren«, fuldt saa liberale Anskuelser, som kunde næres af hans Modkandidat, men Næringsloven vilde han have forandret1. Udenfor Kjøbenhavn var der ogsaa Bevægelse. I Hillerød stillede Skomagermester J. Mouri tzen sig, i Maribo træffe vi Skomagermester Oberstløjtnant P. Dahlberg, i Nyborg Bogbinder J. N. Gomard og i Faaborg Malermester Avgust Hunt, men af dem blev kun Gomard valgt2. Som del vil ses, var her altsaa Haandværkere fremme, og ganske interessant er det, at ved dette Valg tragtede ikke mindre end tre kjøbenhavnske Skomagere efter at blive Rigsdagsmænd, Dahlberg, Lier og Mouritzen. I Forbindelse med de heldige Valg, der sikkert