Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
DEN AFSLUTTENDE KAMP
Men medens »Dagbladet« leverede væsentlig objektive Referater af Valg-
handlingerne og erkjendte det fra Haandværkernes Side udførte Ar-
bejde, var »Fædrelandet« kun skarpt og grovt. Hvad det sagde om
Scherfig, er nævnt tidligere, nemlig at hans egen Forstand burde have
sagt ham, at han ingensomhelst Dygtighed besad til en Rigsdagsvirk-
somhed, men dette kunde Bladet have sparet sig, ti efter »Dagbladets«
Referat havde Scherfig væsentligt selv sagt dette ved Valghandlingen,
men tilföjet at han dog følte det som en Pligt at stille sig. I 30
Aar havde han tilhørt Bevægelsespartiet, men dettes Politik var nu
kommet ind paa Omraader, hvor lian, der stadig var frisindet, ikke
kunde følge det, han betragtede saaledes Næringsloven for betænkelig
og skadelig, og han vilde derfor som absolut uafhængig Mand tilbyde
Kredsen sin Tjeneste. Dette var dog forstandig Tale. Men mod Lier
var Bladet endog meget grovt. Det havde tidligere betegnet ham som
en omvendt Republikaner med Tilføjelse af, at Saadanne skulde være
»de trofasteste Reaktionære, ligesom de forbedrede Gavtyve blive de
bedste Politispioner«, og efter Valget hed det: »Hr. Lier er en forunder-
lig Skikkelse, der i sin borgermilitære Egenskab rager höjt op i Rang-
forordningen, men i Forstand og Dannelse staar dybt nede i Sam-
fundet, og som derfor langt niere hører hjemme i en Komedie end i
en Rigsdag; han kan dér kun gjöre en ynkelig eller latterlig Figur«.
Efter »Dagbladet« havde Lier paa Valgdagen i et meget »lidenskabeligt«
Foredrag protesteret imod at være Absolutismens Tjener og Reaktionens
Haandlanger, saaledes som »Fædrelandet« havde paasagt ham, og hævdet
for sig, »Skomageren«, fuldt saa liberale Anskuelser, som kunde næres
af hans Modkandidat, men Næringsloven vilde han have forandret1.
Udenfor Kjøbenhavn var der ogsaa Bevægelse. I Hillerød stillede
Skomagermester J. Mouri tzen sig, i Maribo træffe vi Skomagermester
Oberstløjtnant P. Dahlberg, i Nyborg Bogbinder J. N. Gomard og i
Faaborg Malermester Avgust Hunt, men af dem blev kun Gomard
valgt2. Som del vil ses, var her altsaa Haandværkere fremme, og
ganske interessant er det, at ved dette Valg tragtede ikke mindre end
tre kjøbenhavnske Skomagere efter at blive Rigsdagsmænd, Dahlberg,
Lier og Mouritzen. I Forbindelse med de heldige Valg, der sikkert