Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DEN AFSLUTTENDE KAMP 369 her tilraadedes det Lavene at tilskrive Magistraten, der stod som Mel- lemled mellem dem og Ministeriet, »at man ikke ser sig i Stand til at gaa ind paa de foreslaaede Forandringer, men at Lavet i en almindelig Samling har besluttet ikke at andrage videre om nogen ministeriel Stadfæstelse paa nye Vedtægter, hvorimod man fremtidigt agter at ordne og forvalte Lavet efter de ældre Artikler tillempede saadanne Bestem- melser, som Næringsloven af 27 December 1857 gjör nødvendige, og som af Interessenterne paa forhandlingsmæssig Maade vedtages«1. Herved skete det, at Lavene, da den 1 Januar 1862 kom, væsentlig stod uden Love. Men ganske efter Haandværkerforeningens Anvisning gik det dog langtfra. Lavene faldt nemlig lidt efter lidt tilføje. Be- stemmelsen om, at de kun vilde optage som Medlemmer Faglærte, der havde aflagt en Prøve, blev forandret til, at Lavene stod aabne for En- hver, der havde erhvervet Borgerskab i det paagjældende Fag, og saa fulgte den kongelige Konfirmation strax, saaledes til Exempel for Tøm- merlavet den 14 April, for Snedkerlavet den 8 Maj, for Murerlavet den 18 Juni 1862. For nogle Lavs Vedkommende trak det længere ud, men med kom de efterhaanden, Guldsmedelavets Love bleve konfirmerede den 16 Marts 18642, og ved Forholdene i to Lav skal her særlig dvæles, nemlig ved Forholdene i Skomagerlavet og Malerlavet. Skomagerlavet med sine ivrigt diskuterende og ikke sjældent lidt strid- bare Medlemmer havde aldrig været bange for at gaa paa egen Haand, og dette kom da ogsaa frem i Næringslov-Kampen. Som vi have set, var Skomagermester Mouritzen, to Dage efter at Næringsstandsdeputa- tionen i 1857 havde været til Avdiens, paa Lavets Vegne ogsaa til Av- diens hos Frederik VII, og da Næringssiandsforeningen ikke i Kampen syntes at kunne naa de ønskede Resultater, erklærede Lavet sig util- freds og vilde ikke mere have noget med Foreningen at gjöre. Det neglede i I860 at være med i den foreslaaede Petition til Regering og Rigsdag og vægrede sig i 1861 ved at indbetale 50 Rd., som Foreningen mente at have Krav paa hos det. Lavet fandt sig ikke beföjet til at bidrage mere til Sagen. Med Hensyn til de nye Love, gik det da og- saa sine egne Veje. Lavet antog ikke det Udkast, som Haandværker- foreningen udsendte, det stillede selv nogle nye Love sammen, hvori 47