Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
42 FOR OG IMOD LAVENE Bevis at Argus uagtet sine 100 Ojne har været stokblind«, hvis Forfatter ganske som Danskvenius og Bonasse gaar ud fra, at Forfatteren til den her angrebne Pjece ikke kan være Haandværker; han kaldes her »denne formente Statsmand«, der ikke kjender til det, han skriver om. »De burde ej, min Herre! give Dem ud paa den politiske Bane, forinden De havde forenet mere Indsigt med mere Rimelighed, niere Grundighed i Tankerne med mere Styrke i Beviserne«, og for Forfatteren af Gjensvaret staar det saaledes, at det er »Million Gange bedre al tvinges til sin Fuld- kommenhed end under den indbildte Friheds Lyksalighed at ile til sin Ulykke«. Heri er han enig med Bonasse. Bogtrykker Hallager havde som Motto paa sit Skrift sat Snedorffs ovenfor nævnte Ord fra »Den patriotiske Tilskuer«: »Afskaf Haandværks- lavene og Mængden af Arbejdere skal uden videre Anstalter'skaffe os gode Varer og let Kjøb«; idet han bemærker, at Mottoel er taget af »en Mands Skrifter, som har haft Statens Vel for Öje«. I den Anledning skriver Bonasse, der paa mange Punkter skjælder og smelder ganske antageligt og taler om sin Modparts »indbildte og absurde Tanker«: »Naar jeg var overbevist om, at en Statsmand eller en anden lærd Mand for- stod at indrette Professionerne paa en bedre Maade, [saa at de] lettere kunde erhverve deres daglige Brød uden altfor megen Suk og Jammer, da vilde enhver Lavsmester være ham af Hjertet forbunden. Men hvad forstaar en Stats- eller anden lærd Mand sig paa Professionisternes Sag? Det er ingen Kunst at skrive mange Folianter beblandet med mange urigtige Gisninger, ti clerudi bestaar [for] en Del af dem deres Lærdom; saa snart de skrive udenfor det, de have lært, prøvet og erfaret, saa skrive de hen en Hoben unyttige Projekter og anstødelige Indfald. De fleste af dem ere jo Fritænkere. Bort med Religion, det er kun en Tvang; bort med Ægteskabs Indførsel, det er kun en Hindring i, at man ej kan ret udøve sine kjødelige Lyster; bort med al Formen [alle Former?] og Indskrænkninger, det er imod Friheden; Mennesket er jo skabt med sin fri Vilje, hvorfor vil man gjöre ham til en Slave? Bort med Lavene, Frihed saavel i det Ene som i det Andet. Disse ere Statsmandens Be- greber, Gud bevare os i Naade for alle de Afveje, som ødelægger gode