Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
FOR OG IMOD LAVENE
Bevis at Argus uagtet sine 100 Ojne har været stokblind«, hvis Forfatter
ganske som Danskvenius og Bonasse gaar ud fra, at Forfatteren til den
her angrebne Pjece ikke kan være Haandværker; han kaldes her »denne
formente Statsmand«, der ikke kjender til det, han skriver om. »De
burde ej, min Herre! give Dem ud paa den politiske Bane, forinden De
havde forenet mere Indsigt med mere Rimelighed, niere Grundighed i
Tankerne med mere Styrke i Beviserne«, og for Forfatteren af Gjensvaret
staar det saaledes, at det er »Million Gange bedre al tvinges til sin Fuld-
kommenhed end under den indbildte Friheds Lyksalighed at ile til sin
Ulykke«. Heri er han enig med Bonasse.
Bogtrykker Hallager havde som Motto paa sit Skrift sat Snedorffs
ovenfor nævnte Ord fra »Den patriotiske Tilskuer«: »Afskaf Haandværks-
lavene og Mængden af Arbejdere skal uden videre Anstalter'skaffe os
gode Varer og let Kjøb«; idet han bemærker, at Mottoel er taget af »en
Mands Skrifter, som har haft Statens Vel for Öje«. I den Anledning
skriver Bonasse, der paa mange Punkter skjælder og smelder ganske
antageligt og taler om sin Modparts »indbildte og absurde Tanker«: »Naar
jeg var overbevist om, at en Statsmand eller en anden lærd Mand for-
stod at indrette Professionerne paa en bedre Maade, [saa at de] lettere
kunde erhverve deres daglige Brød uden altfor megen Suk og Jammer,
da vilde enhver Lavsmester være ham af Hjertet forbunden. Men hvad
forstaar en Stats- eller anden lærd Mand sig paa Professionisternes Sag?
Det er ingen Kunst at skrive mange Folianter beblandet med mange
urigtige Gisninger, ti clerudi bestaar [for] en Del af dem deres Lærdom;
saa snart de skrive udenfor det, de have lært, prøvet og erfaret, saa
skrive de hen en Hoben unyttige Projekter og anstødelige Indfald. De
fleste af dem ere jo Fritænkere. Bort med Religion, det er kun en Tvang;
bort med Ægteskabs Indførsel, det er kun en Hindring i, at man ej kan
ret udøve sine kjødelige Lyster; bort med al Formen [alle Former?] og
Indskrænkninger, det er imod Friheden; Mennesket er jo skabt med sin
fri Vilje, hvorfor vil man gjöre ham til en Slave? Bort med Lavene,
Frihed saavel i det Ene som i det Andet. Disse ere Statsmandens Be-
greber, Gud bevare os i Naade for alle de Afveje, som ødelægger gode