Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

44 FOR OG IMOD LAVENE alene (or at konservere deres Indkomster og Despotisme, item at der ej skal blive flere Mestere i Lavet, end de vil have«. Men denne unegte- lig grove Forfatter blev forsvarlig slaaet ned i en lille Pjece, der saa Lyset i September s. A.: »D. B. L., Løgneren i Roskilde helbredet ved Sandhed i Kjøbenhavn«, i hvilken del bl. A. hedder, at »Det patriotiske Magasin staar aabent for alle Lögnere, Bagtalere, Bagvaskere og Ord- gydere«, og »at enhver Kjeltring og Nidding her frit kan blamere, an- give ej alene hele Stænder, men enhver enkelt Person«. Kunde man være grov paa den ene Side, kunde man ogsaa være det paa den anden Side. Jo, Lavenes Forsvarere havde sejret — i alt Fald tilsyneladende. Men inden vi gaa nærmere ind herpaa, kan det have sin Interesse at se lidt paa de Kæmpendes Personer, forsaavidt de vare Haandværkere. Hvad nu først Bogtrykker Hallager angaar, da citerer han som nævnt Professor SnedorfTs »patriotiske Tilskuer« og viser, at han kjender Fr. Lüt- kens »Økonomiske Tanker« saavelsom Voltaires »Essay sur l’histoire uni- verselle«, og aldeles afset fra Spörgsmaalet Lav eller Ikke-Lav har det sin Værdi, at han for at faa oplyste Haandværkere lægger Vægt paa en Udvikling af Skolevæsenet. Det er ikke nok at lære sin Katekisme udenad, at kunne skrive sirlige Bogstaver og regne efter en Regnebog, nej der burde oprettes en Realskole. »Kunde der ikke være Plads for saadan en Skole paa Charlottenberg Slot, dette Dronning-Sæde, hvoraf en Del er indrømmet de frie Kunster til Bolig?« Som Bogtrykker var han ikke nogen egentlig Lavshaandværker, men sexten Aar gammel var han kom- men i regulær Bogtrykkerlære, og just i det Aar, han udgav sit her om- handlede Skrift, var han bleven selvstændig Bogtrykker. Det er imid- lertid betegnende for hans Tankegang, at han i 1784 solgte sit Bogtrykkeri og derefter gav sig til at holde Skole. Skolevæsenet havde hans Inter- esse1. Hvad dernæst Danskvenius angaar, da liar han, der, efter hvad han selv siger, havde været Haandværker i tyve Aar, ogsaa nogen lille- rær Kjendskab, han taler om Holberg og Suhm og citerer en fransk Forfatter i tysk Oversættelse. Og vende vi os endelig til Bonasse, da ses det af hans Skrift, at han er en fuldblods Haandværker, der har været vidt omkring, i Stokholm saavel som i Holland og England, ikke at tale om Tyskland, samt at han har været Oldermand i sit Fag, og