Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

50 FOR OG IMOD LAVENE men væsentlig reformerede, ser paa Tyskheden med uvillige Öjne. Han siger bl. A.: »So ist es daraussen bei mir . . . skurrer endog meget ilde i et Folks Øren, der kjender sit Værd og føler ved sig selv, al de trods det lidt barske Klima ikke ere Hottentotter, der trænger til Aufklärung af daraussens Missionærer«. Det var de tyske Svendes Regimente i Tømmerlavet, der førte til Striken, og da Kommissionen i Forhandlin- gerne med Tømmensvendene stillede dem det i System satte Frimester- skab for ()je, udtalte de danske Svende Haabet om, at den »velgjörende« Lov herom »ikke maatte strække sig til de fremmede, men blot til dem, som vare Hans Majestæts indfødte Undersaatter«. De vare altsaa ikke venligt stemte mod deres tyske Fagfæller. Videre sendte en Del af Kjø- benhavns Typografer Kommissionen en skriftlig Klage over »en af Ty- skerne indført Sædvane«, hvorefter de i Faget Udlærte kun betragtedes som saa kaldte »Kornuter«, d. v. s. som en ringere Klasse af Svende, der hvert Aar maatte bøde 6 Rd., lige indtil de underkastede sig den saakaldte Postulation, der kostede fra 30 til 50 Rd, »som til intet andet Brug anvendes end til Drik og Sværm«. Og fra Blikkenslager H. Irgens indløb en skarp Klage over Forholdene i Blikkenslagerlavet, hvor kun »Gemachte Gesellen« kunde blive Oldgeseller, og som derfor lededes af Tyskere. Da Blikkenslagermester J. D. Schmidt var Oldermand (1775- 89), ønskede han »el Gemachter-Gesellschaft« oprettet, og sex Svende underkastede sig da den nødvendige, raa Ceremoni, der efterfulgtes af »Dans og kostbar Anretning for Amtets Mestere og deres Fruentimmer tilligemed de forsamlede Geseller«, hvad de Paagjældende, der optoges mellem de »Gemachte«, Alt maatte betale1. Det har imidlertid nok saa megen Interesse at blive bekjendt med Irgens’ Klage over, hvorledes disse Forhold affødte ubehagelige Følger for ham personligt. Han var uddannet i England og var ved kongelig Bevilling af 22 Juni 1791 bleven Mester i Lavet uden al have gjort Mester- stykke. Det var galt i de zünftige Mesteres Öjne, men nok saa galt var det, at han søgte at holde sine Svende fra alt zünftigt Uvæsen og særlig fra Livet paa Lavets Herberge. Det skulde straffes, og derfor, oplyser han bl. A., blev han stadig sprungen over, naar det var hans Tur til at faa tilrejsende Svende henvist til sig. Oldgesellerne undlod at »om-