Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

54 FOR OG IMOD LAVENE de 32 Mænd, hvorimellem da1 »nogle af Haandværksstanden« burde have Plads. Skriftet gaar i samme Retning som det, der tilsidst skal nævnes her »Den oprigtige Borgerven eller Noget om Borger- og Lavsrepræsen- tanter«, der udenvidere gaar ud fra, at Lavene vedblive at bestaa, og fordrer, at dygtige Haandværkere hör »agtes meget højere end Kjøb- mænd, som ikke selv have forhvervet, men blot arvet deres Formue«. Den saa kaldte lærde Opdragelse er efter denne Forfatters Mening util- strækkelig for de Styrende, da de aldrig ved den faa Kundskab om borger- lige Bedrifter og Næringsveje. Det har da ogsaa ført til, at Borgerne ere bievne undertrykte. Borgernavnet er næsten blevet foragteligt, og dog er det saaledes, al kun Borgere kunne vejlede angaaende borgerlige Bedrifler. Enhver Stand bör have Repræsentanter, der deltage i Styrel- sen, og saaledes Haandværksstanden, Lavene bör dertil udnævne de ind- sigtsfuldeste. Haandværkere, der ved fortrinlige Evner og Eftertænken have uddannet sig selv — Realskoler gives jo desværre ikke — kunne i mange Ting give Raad til det Almenes Gavn. Der er Selvfølelse heri, ligesom vi have set del i Lavenes Skrivelser til Lavskommissionen. I Skomagernes Skrivelse fremhæves del med Stolthed, at de privat have ydet 300 Rd. og som Lav 1000 Rd. til Gjen- opførelsen af det kort för nedbrændte Kristiansborg1, og efter Kjøben- havns Brand i 1795 udkom en lille Pjece: »Et Par Ord til de Herrer Lavssvende af samtlige Amler fra en gammel Lavsbroder«, der udtaler, at det er fælles Pligt »at yde vore Medbrødre, der nu savne Husly, al den Hjælp, vore Evner ville tillade os«. Haandværkerne vilde ikke staa tilbage, Selvfølelsen er afgjort voxende hos dem. Da Magistraten i 1768 resolverede, at en Guldsmedesvend skulde optages som Mester i Lavet, skjöndt dette havde fundet hans Mesterstykke »aldeles ufuldkomment og helt ringe gjort«, blev »höy- og velædle Magistratens høje Bydende« dog af Lavet indført i dets Protokol til »underdanigst og allerydmygst Efter- levelse«, men da Magistraten i 1798 resolverede noget Lignende med Hensyn til det af en Bogbindersvend aflagte af Magistraten modererede Mesterstykke, var der tre Bogbindermestere, der erklærede ikke at ville anse den Paagjældende som Mester, hvad der eller en Dom kostede dem