Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DE MANGE, DER VILDE HJÆLPE 71 deltager med i den af Harme mod England og Alt, hvad engelsk var, rejste Bevægelse, der førte til Dannelsen af »Selskabet for indenlandsk Kunstflid«. Han anbefalede den i »den Forsamling af Haandværkere, for hvilken jeg i de fem seneste Vintere har holdt offentlige Forelæs- ninger«, idet det forekom ham at være vigtigt, »at vore Haandværkere tydeligen indse og levende tøle, hvilke store Fordele der for dem selv kunne flyde af den meddelte Plans heldige Udførelse«1. Han fortsætter videre: »Have end de af »Selskabet til Haandværks- standens Forædling i Danmark« anvendte Bestræbelser ikke hidindtil frembragt store og i ()jne faldende Virkninger, saa tror jeg dog med Sikkerhed at kunne antage, at ved de offentlige Forelæsninger, der med stedse stigende Interesse allerede nu ere bievne besøgte af adskillige Hun- drede af Stadens Haandværkere, saavel Mestere som Svende, er hos disse ej blot overhovedet, men tillige med Hensyn paa deres Haandtering og Kunst i ikke ringe Grad vakt en Eftertænksomhedens Aand; jeg troer at turde antage, at benævnte Selskab kan tilegne sig nogen Del i, om en betydelig Mængde af vore Haandværkere nu ere ligesaa redebonne som skikkede til med Raad og Daad at understøtte ethvert ædelt For- slag, som liar Kunstflidens Forstørrelse og just derved tillige vort Fædre- lands Velstands Forøgelse for Öjne«. Som man ser, tillægger Christiani sit Selskab en ikke ringe Betydning, og i Slutningen af sit lille Skrift faar han endnu Lejlighed til ganske udførligt at omtale dets Foredrags- virksomhed. For Kjøbenhavns Haandværksmestere og Svende aabner det hver Vinter, siger han, fri Adgang til ikke mindre end fem »Lære- anstalter«. Den første »til en almindelig höjere Aandsdannelses Fremme«, det var i den han holdt sine Foredrag, den anden for dansk Ortografi den tredje for elementær Matematik, den fjerde for de mekaniske Viden- skaber og den femte for Kemi. Det ser ret storartet ud, og det tyder jo paa stadig Fremgang, naar han oplyser, at den første »Læreanstalt« havde bestaaet i fem Aar, den anden i fire, den tredje i tre Aar, og at den fjerde og femte skulde aabnes i den tilstundende Vinter. Fuldt saa storartet ser det imidlertid ikke ud efter Overretsassessor Bårens’ oven- ioi nævnte Artikel. I den er der ikke Tale om forskjellige »Lærean- stalter«, men kun om forskjellige Foredragsrækker.