Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling
Forfatter: J. L. E. Dreyer
År: 1901
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandlere G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
var bleven bekendt med de nye Forbedringer,
mente han, at 5' eller 6' var en Bagatel, som det
ikke var værdt at bekymre sig om, og det generede
ham derfor ikke, at der viste sig en systematisk
Forskel paa denne Størrelse imellem Stjernernes
Længder bestemte i Cassel og paa Hven. Men
Tycho Brahe sørgede altid for saavidt muligt at
bortfjerne alle Kilder til Fejl, ikke blot saadanne,
der kunde afstedkommes af Ufuldkommenheder i
Instrumenterne, men ogsaa saadanne, der kunde
foraarsages af mangelfuldt Kendskab til Refraktion,
Parallakse og lignende Størrelser. Derfor var det
ogsaa ham, der i det nysnævnte Tilfælde havde
Ret, og Landgreven, der havde Uret, og han var
her’ som paa andre Omraader en Banebryder, idet
Princippet om Elimination af alle tænkelige Fejl-
kilder er et af de ledende i Nutidens praktiske
Astronomi.
Efter nogle Aars stadige Iagttagelser paa Ura-
nienborg viste der sig en mærkelig P'orskel imellem
den Værdi for Polhøjden, der var udledt af Observa-
tioner af Polarstjernen, og den, der fremgik af
Solens Meridianhøjde ved Sommer- og Vintersol-
hverv. Tycho Brahe formodede, at denne Uover-
ensstemmelse hidrørte fra en Forrykkelse af Solens
tilsyneladende Plads ved Straalebrydning (Refrak-
tion), naar Solen ved Middagstid i December stod
lavt paa Himlen, og denne Formodning viste sig
at være fuldkommen rigtig. Man havde hidtil an-
taget, at Refraktionen kun naaede et kendeligt