Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling
Forfatter: J. L. E. Dreyer
År: 1901
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandlere G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
Beløb ganske tæt ved Horizonten, og ingen havde
derfor undersøgt den nærmere, men ved at forfølge
Sagen videre fandt Tycho Brahe, at den først op-
hørte ved 450 Højde. I Virkeligheden ophører Re-
fraktionen først i Zenith og dens Størrelse ved 45°
Højde er næsten et Minut (58") eller netop paa
Grænsen af hans Observationers Nøjagtighed. For-
øvrigt blev Tycho forledt til en snurrig Fejltagelse
paa dette Omraade ved at svigte det Princip, han
ellers altid fulgte, at bestemme alle astronomiske
Talstørrelser paany. Han adopterede nemlig den
Værdi, som de Gamle havde antaget af Solens
Horizontalparallakse,* nemlig 3', hvilket er omtrent
tyve Gange for meget, da den sande Værdi er 8.8".
Havde han blot forsøgt selv at bestemme Værdien,
kunde det ikke være undgaaet ham, at den var
fuldkommen umærkelig for hans Instrumenter,
men han mistvivlede vel sagtens om at kunne gøre
det bedre end Ptolemæus, og saa undlod han en
enkelt Gang at foretage en ny Bestemmelse. Hans
Solhøjder blev derfor behæftede med en Fejl, hvad
der igen havde til Følge, at han mente, at Refrak-
tionen var forskellig for Solen og for Stjernerne,
og at den for sidstnævnte allerede ophørte i 20°
Højde, hvor den i Virkeligheden beløber sig til
21/s'- Var saaledes end Tycho Brahe’s Undersøgelser
over Refraktionen knap saa fuldkomne, som de
kunde have været, saa betegnede de dog et meget
betydeligt Skridt fremad.
* Den Vinkel, under hvilken Jordens Radius ses fra Solen.