Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling

22 Som bekendt er Parallaksen et Maal for et Himmellegemes Afstand fra Jorden, og ved at om- tale Solparallaksen ledes Tanken naturligt hen paa den Rolle, som Solen og Jorden efter Tycho Brahes Forestillinger spillede i Verdensrummet. De Ind- vendinger, som paa den Tid hyppigt bleve gjorte mod at antage, at Jorden drejede sig om sin Akse i et Døgn, og gik rundt om Solen i et Aar, er man nutildags tilbøjelig til at smile af, idet man overser, at den mekaniske Fysik endnu ikke var tilstrækkelig udviklet til at kunne gendrive dem. Adskillige af dem, saasom at Hav og Luft maatte komme i voldsom Bevægelse ved Jordens Omdrej- ning, indrømmer Tycho Brahe er ugrundede. Men hvad der for ham var afgørende, var Manglen paa aarlig Parallakse hos Fiksstjernerne, det vil sige Manglen paa tilsyneladende Forskydning at dem paa Himlen, medens Jorden beskriver sin store Bane omkring Solen. Sæt at den aarlige Parallakse af en Stjerne af tredie Størrelse var 1', sagde han, saa maatte en saadan Stjerne, hvis tilsyneladende Diameter han skønnede at være 1', være ligesaa stor som selve Jordens Bane. Og de større Stjerner, hvis Diametre han satte til 2' eller 3', hvor store maatte de ikke være? Og hvis den aarlige Paral- lakse var endnu mindre (og han havde forgæves søgt efter den), af hvilken utrolig Størrelse maatte Stjernerne da ikke være? Dette Argument var uigendriveligt, indtil Kikkerten var bleven opfunden og havde vist, at de antagne Diametre al Stjernerne,