Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling
Forfatter: J. L. E. Dreyer
År: 1901
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandlere G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Gave, som skænkedes Samtiden af den store Iagt-
tager paa Hven, saa træder det dog fuldstændigt
i Skygge, naar man sammenligner det med den
Skat af Iagttagelser af Maanen og Planeterne, der
var bestemt til at frembringe saa mærkelige Resul-
tater. Planeterne havde Brahe observeret meget
hyppigt, men Maanen begyndte han først paa
Hven at forfølge regelmæssigt, og Aar efter Aar,
som Genstandens Vigtighed aabenbarede sig, bleve
Iagttagelserne mere og mere talrige. Formørkelser
bleve altid omhyggeligt iagttagne, men ulig
Oldtidens Astronomer indskrænkede han sig
ikke til at bestemme Maanens Sted tæt ved Ny-
maanc, Fuldmaane og Kvadraturerne (første og
sidste Kvarter) men fulgte den altid Himlen rundt
ved Observationer baade i og udenfor Meridianen.
Paa Grund af den forstyrrende Indflydelse af Solens
Tiltrækning er Maanens Bevægelse om Jorden meget
indviklet, og endnu den Dag i Dag er Maaneteorien
omtrent den vanskeligste Del af den himmelske
Mekanik.
Grækerne havde allerede havt et taaicligt godt
Kendskab til Maanens Bevægelse, og denne var lige-
som Planternes Teori grundigt diskuteret i Almage-
sten. Man vidste saalcdes, at Maanens Bane danner
en Vinkel paa omtrent 5 0 med Ekliptika, at Banen
har en s baglænds« Bevægelse (fra Øst til Vest), saa
at Skæringspunkterne med Ekliptika løber denne
rundt i noget over 18‘/2 Aar. Det var ogsaa bekendt,
at Maanebanen ikke er en Cirkel med Jorden i