Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling

32 til hos Ptolemæus, og videre var man ikke kommen siden hans Tid. Efterhaanden, som Iagttagelserne ophobede sigpaa Uranienborg, viste det sig imidlertid, at der maatte være andre Uregelmæssigheder til Stede i Maanens Løb, men det tog lang Tid, førend disse kunde adskilles fra de allerede bekendte. I en kort Oversigt over sine Arbejder, som Brahe i sin Landflygtigheds første Tid udgav paa Wands- beck, omtaler han vel, at han havde fundet en tredie Uregelmæssighed, men som Helhed blev hans Maaneteori først færdig i Prag, Den tredie Uregelmæssighed, den saakaldte Variation, viser sig i hvert Maaneomløb; den bestaar deri, at om- trent 31/, Dage efter Ny- og Fuldmaane er Maancn ilet 391// (Tycho Brahe fandt 407,9 forud for det Sted, man skulde vente at finde den paa (Middel- pladsen), medens den omtrent 3% Dage efter første og sidste Kvarter er sakket ligesaa meget bagud.* Men dette var endnu ikke tilstrækkeligt, de ud- mærkede Iagttagelser viste, at (1er var endnu en fjerde Uregelmæssighed til Stede, hvis Periode var et Aar, idet det observerede Sted kom efter det beregnede i den første Halvdel af Aaret (nemlig, medens Solen gik fra det Punkt i sin Bane, der var nærmest ved Jorden, til det, der var fjernest) • Den af Orientalisten Sédillot opstillede Paastand, at Abul Wefa i det tiende Aarhundrede kendte Variationen, er fuld- stændigt ubegrundet. Ptolemæus fandt det bekvemt at dele Evektionen i to Dele, og den anden af disse, som han kalder Prosneusis, er netop det, som Abul Wefa foretrak at kalde en tredie Uregelmæssighed, men dens Maxima finder ikke Sted i Oktanterne, og den har intet med Variationen at gøre.