Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
102 Fortrin, der tillægges Hvedemeel og Hvedebred, hvor de let kunne erholdes. Men Træer deeltage ligeledes i en betydelig Udstrækning med Kornbrodet i Menneskeslægtens Er- næring. Blandt disse fortjene Sagopalmen, den chilisifle Gran, Bananen eller Pisangen, Daddel- Fi- gen- og Brodsrugttræet særegen Opmærksomhed. 11) Sagopalmen (Sågus rumphii) dyrkes i mange Egne men er Hovednæringmidlet for Beboerne as det nordvestlige Ny Guinea og Dele as den afri- kanske Kyst. Melet Uddrages af Marven ved at rive den til Pnlver og derpaa Udvaske den paa en Si. De Indfødte bage heraf et Slags Brod eller haard Kage, ved i saa Minutter at sætte det i en hed Form. Dette Meels nøjagtige Ernæringsværd er ikke blevet chemist underssgt. Det angives imidlertid, at 2^/s Pund heraf ere tilstrækkelige til en Dags Under- holdning for en sllnd, fuldvoxen Mand. Da nu hvert Træ, naar det omhugge s i dets syvende Aar, giver 700 Pund Sagomeel, har man beregnet, at en enkelt Atre Land (en Dags Pløjeland) beplantet med 300 Træer, hvoraf aarlig en syvende Deel kan vm- hugges, vil underholde 14 Mennesker. 12) Men den chilisiske Gran (Araucaria imbricata), der nu er bekjendt hos os for sin Skjonhed, udmærker sig endnu mere ved det Næringsstof, den yder Mennesket. I vore brittifte Skove opholder det lille Egern sit Liv i Vintermaanederne ved Fmgteme as Lærketræet, Granen og den skotske Fyr, som vi plante til Stads eller til Nytte. Men paa Andes-