Sjette Stapftet.
Kjodet, vi koge.
Fibrin og Vand i Oxekjød. — Oxekjøds Sammensætning sammen-
lignet med Hvcdcbrøds og pvedemeels. — Vigtige Fvrfljellig-
hedcr. — Tørret Kjød sammenlignet med tørret Havrekage. —
Mere Fedt i Huusdyr vg i Fedtkreaturer. — Fisks Eammensæt-
ning. — Laxens og Aalens Rigdom. — Mindre Fedt i Fugle. —
Fist !piies med Smør. — Æggets Sammensætning. — Albumin
eller Hvide; dens Egenstaber og Forhold til Glutin og Fibrin.—
Olie i Blommen og i det rørrede Mg. — Mælks Sammensæt-
"ing — Mælk har Lighed med baade de animalske og de vege-
tabilske Fødemidler. — Mælk er en Mønstcrnænng. — Digtig-
as en blandet Næring, der indeholder megen Bædfte. —
Afpasning af Fødens enkelte Bestanddele ved Kogekunsten. —
Fvrskjellige Ostelorters Egenskaber. — Sammensætning af Sød-
inælko L^t og skummet Mælks. — Sammenligning med Mælk. —
Cjl join Fordøjcliesmiddcl, — Naadden Osts opløsende Kraft. —
Sædvanlige Fremgangdmaader ved Kogning. — Fvrffjcllige Sorter
animalst Nærings forholdsmæssige Værd. — Oxe- og Ledekjøds
Tab ved Kogning. — Hedes Dirkninger paa Kjød. — Kjødsastens
Bestanddele. — Kreatin. — Salts Virkninger paa Kjad. — Tab as
Næringsværd ved Saltning. — Hvorledes man stal koge Kjod
og lave 11 sødsuppe. - Dyrisk Fedt; dets Lighed med vegetabilsk
Fedt.'—Det faste Fedt i Oxer, Füar og Palmeolie. — Cammen-
sætning af Menncflefedt. Gaasesedt, Smør vg Æggets Olie. —
Den flydende Deel af dyrisk Fedt. — Overeenssteinmelse mellem
animalsk vg vegetabiiff Næring med Hensyn til de mineralske
Stoffer, hver især indeholdt.
Kjod og Brod ere vort Livs Hovednæring, og
ligesom i det foregaaende Kapitel Undersogelsen af