120
Hvedebrod gav os Nøglen tit alle andre Plantestoffers
Sammensætning og nærende Egenskaber, saaledes vil
en nærmere Betragtning af Oxekjod hjælpe os til en
klar Kundskab om alle andre Arter animalsk Næring.
1) yx j o b. Naar et Stykke frisk Oxekjod tones
i Solen eller i et Kar over kogende Band, vil det
skrUinpe sammen, blive tort, formindskes i Omfang
og tabe s aa meget Vand, at fire Pnnd frisk, nhslagtet
Oxekjod fun vil give eet Pnnd tort Kjed.
Tage vi fremdeles et Stykke magert Kjod og
vaske det i flere Hold rcciu Vand, vil dets Farve
esterhaanden forsvinde. Blodet, det indeholdt, vil
være udvasket, og en hvid Masse trevlet Bæv være
tilbage. Kommer man dette i et Kar med Spiritus
eller Mher, vil en større eller mindre Fedtmængde
deraf opløses, og den hele trevlede Masse vil nu
være tonere og fastere end for. Denne trevlede
Masse indeholder vel mange smaa Kar, men hoved-
sagelig beftaaer den af et Stos, som Chemikerne paa
Grund af dets trevlede Udseende, kalde Fibrin,
Trevlestof.
Den magre Deel as Mnfllerne paa alle Dyr
beftaaer hovedsagelig af denne Fibrin; den er derfor
den vigtigste Bestanddeel af Dyrenes Kjed. I
men sætning og Egenskaber ligner den i hoj Grad
Planternes Glutin — faa at vi ved en almindelig
Sammenligning af animalsk og vegetabilsk Næring
nu funne betragte dem som ftlldkommen eensartede.
Foruden den ringe Mængde Blod og andre
Stoffer, der eve nd vaske de deraf ved Band, have vi