Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
145 ledes er der en absolUt Eensartethed i Stof — idet- mindste hvad deres safte Dele angaaer — mellem de fede Forbindelser, der sindes i begge Rigers spiselige Frembringelser. De flydende Dele as Dyrenes og Planternes Fedt kirnne vel i Almindelighed ansees for ligeledes forstørstedelen eensartede men ere dog ikke saa vel bekjendte som de faste Dele. Det er imidlertid en Kjendsgjerning af praktisk Interesse, at de, na ar de Udsættes for Luften, blive harske langt snarere end de faste Fedtstoffer. Haardt Smor holder sig derfor frisk længere end blodt Smor. Ligeledes holder saltet fedt Kjod sig længst, naar Fedtet er haardt, og dette er ogsaa Aarsagen til, at man, naar man feder Dvr til Slagtning, plejer, især hvis de skalle saltes, at give tort Foder, en Tidlang for de slagtes, for at Fedtet kan blive haardt og Kjodet fast. Men ogsaa i anden Henseende, i endnu mindre Punkter ere Næringens animalske og vegetabilske Arter næsten eensartede. Naar Plantedelene brændes i fri Lust, forsvinde de forstørstedelen, som jeg allerede har viist*) og efterlade fim en ringe Mængde Affe. Denne Aske bestaaer af en Blanding af sorskjellige Stoffer, som man kalder Planternes mineralske, jord- agtige, saltholdige eller Uorganiske Bestanddele. Det Samme finder Sted, naar Dele af dyriske Legemer brændes, og den erholdte Blanding af mine- ralske Stoffer bestaaer i begge Tilfælde af de samme *) See „Planten vi dyrke" Side 70. Hverdagslivets Linmi. 10