145
ledes er der en absolUt Eensartethed i Stof — idet-
mindste hvad deres safte Dele angaaer — mellem de
fede Forbindelser, der sindes i begge Rigers spiselige
Frembringelser.
De flydende Dele as Dyrenes og Planternes
Fedt kirnne vel i Almindelighed ansees for ligeledes
forstørstedelen eensartede men ere dog ikke saa vel
bekjendte som de faste Dele. Det er imidlertid en
Kjendsgjerning af praktisk Interesse, at de, na ar de
Udsættes for Luften, blive harske langt snarere end de
faste Fedtstoffer. Haardt Smor holder sig derfor frisk
længere end blodt Smor. Ligeledes holder saltet
fedt Kjod sig længst, naar Fedtet er haardt, og dette
er ogsaa Aarsagen til, at man, naar man feder Dvr
til Slagtning, plejer, især hvis de skalle saltes, at
give tort Foder, en Tidlang for de slagtes, for at
Fedtet kan blive haardt og Kjodet fast.
Men ogsaa i anden Henseende, i endnu mindre
Punkter ere Næringens animalske og vegetabilske
Arter næsten eensartede. Naar Plantedelene brændes
i fri Lust, forsvinde de forstørstedelen, som jeg allerede
har viist*) og efterlade fim en ringe Mængde Affe.
Denne Aske bestaaer af en Blanding af sorskjellige
Stoffer, som man kalder Planternes mineralske, jord-
agtige, saltholdige eller Uorganiske Bestanddele.
Det Samme finder Sted, naar Dele af dyriske
Legemer brændes, og den erholdte Blanding af mine-
ralske Stoffer bestaaer i begge Tilfælde af de samme
*) See „Planten vi dyrke" Side 70.
Hverdagslivets Linmi.
10